Joachim Gauck

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Berlinblokaden
• Rote Armee Fraktion
• Baader-Meinhof-gruppen

Det er de mest læste artikler i emnet Den Tyske Forbundsrepublik efter 1949
Til forsiden

Joachim Gauck, f. 24.1.1940, tysk politiker, præst og borgerrettighedsforkæmper, forbundspræsident fra 2012. Joachim Gauck voksede op i DDR; da han var barn blev hans far indsat i en sovjetisk fangelejr i Sibirien, en erfaring, der kom til at præge Gaucks senere virke.

Joachim Gauck blev protestantisk præst og oplevede megen chikane fra de østtyske myndigheder. I perioden op til Murens fald var han en ledende skikkelse i oppositionen mod DDR's styre, og i 1990 indvalgtes han i Folkekammeret for Bündnis 90.

Ved opløsningen af DDR og de østtyske delstaters indlemmelse i Forbundsrepublikken blev Gauck leder af Stasiarkiverne og fik derved en vigtig position i undersøgelsen af forbrydelser begået af DDR-regimet. Han sad i denne stilling indtil 2000.

I 2010 var Joachim Gauck, som var bredt anerkendt over det meste af det politiske spektrum, SPD's og Die Grünens kandidat til præsidentposten, men ved afstemningen blev han slået af Christian Wulff. Da Wulff i februar 2012 blev tvunget til at træde tilbage var Gauck atter kandidat, denne gang også støttet af CDU, CSU og FDP, og uden modkandidat formelt valgt og indsat i embedet 18.3.2012.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
13/09/2012
Uffe Rasmussen
20/03/2012
Redaktionen
20/02/2012
Oprindelig forfatter
Redaktionen
19/02/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki