Bamberg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Bamberg har bevaret en lang række af sine gamle bygninger, og byen kom stort set uskadt gennem 2. Verdenskrig. Det gamle rådhus i forgrunden ligger på en lille ø i Regnitzfloden. Bag husene med de karakteristiske høje tegltage ses til venstre domkirken og residensslottet Neue Hofhaltung; i baggrunden rejser sig Michaelsberg med Sankt Michaelskirkens tårne. Rækken af gamle huse langs floden til højre bærer navnet Klein Venedig.

Bamberg, by i den tyske delstat Bayern 50 km nord for Nürnberg; 70.000 indb. (2010). Bamberg ligger på det sted, hvor floderne Aisch og Rezat strømmer ud i Main, der også udgør den nordligste ende af Main-Donau-kanalen.

Bamberg har industri, der især er koncentreret om fremstilling af tekstiler, elektronik og autodele. Desuden fremstilles pianoer. Byen er kendt for sit symfoniorkester, Bamberger Symphoniker, og rummer foruden et teater et universitet, et landsarkiv og flere museer.

Byens profil skabes af flere højdedrag, hvoraf et krones af den firetårnede domkirke og et andet af det tidligere benediktinerkloster Sankt Michael med kirke, opført i 1100-1700-t.

Bambergrytteren fra ca. 1235 er en af de første monumentale rytterstatuer, som er udført siden antikken.

Domkirken fra første halvdel af 1200-t. er et hovedværk i den romansk-gotiske overgangsstil med pragtfulde portaler og skulpturer, bl.a. den berømte Bambergrytter; kirken rummer også en altertavle af Veit Stoss fra 1520'erne og kejser Henrik 2.s (d. 1024) og Kunigundes gravmæle, der fik sin endelige udformning 1499-1513 af Tilman Riemenschneider.

Domkirkepladsen med residensslottene Alte Hofhaltung i renæssancestil og Neue Hofhaltung i barok er en af Tysklands smukkeste. Fremhæves kan også rådhuset fra 1400- og 1700-t., opført på en ø i en arm af Regnitzfloden, samt en række barokpalæer. I 1993 kom Bambergs historiske bydel på UNESCOs Verdensarvliste. 

Bamberg var fra 1200-t. hovedstad i et selvstændigt fyrsteligt bispedømme, der i 1803 blev indlemmet i kurfyrstendømmet Bayern. Byen har siden 1817 været ærkebispesæde.

Ølbrygning

Bamberg har en af Tysklands mest spændende ølkulturer. Der er ni husbryggerier i den indre by, hvor man fremstiller mange ølsorter fra Helles og Weizenbier til Dunkelbier og Schwarzbier. Byens mest bemærkelsesværdige ølsort er Rauchbier, dvs. 'røgøl', fremstillet af bryggeriet Heller til værtshuset Schenkerla.

Læs mere om Bayern.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Bamberg har bevaret en lang række af sine gamle bygninger, og byen kom stort set uskadt gennem 2. Verdenskrig. Det gamle rådhus i forgrunden ligger på en lille ø i Regnitzfloden. Bag husene med de karakteristiske høje tegltage ses til venstre domkirken og residensslottet Neue Hofhaltung; i baggrunden rejser sig Michaelsberg med Sankt Michaelskirkens tårne. Rækken af gamle huse langs floden til højre bærer navnet Klein Venedig.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
06/10/2012
Ekspert
UrsFu
Oprindelige forfattere
ÅMV
29/01/2009
BiSt
29/01/2009
CB
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki