Greifswald

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Greifswald, by i den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern 85 km øst for Rostock ved floden Rycks udmunding i Greifswalder Bodden; 54.600 indb. (2010).

I henhold til DDR's energiprogram opførtes i 1973 det nu afviklede Kernkraftwerk Nord ved forstaden Lubmin. Greifswald har universitet, Ernst-Moritz-Arndt-Universität Greifswald, som blev grdl. 1456; det har 12.000 studerende (2011).

Historie

Greifswald voksede op omkring et saltværk, der kendes fra 1193, og saltproduktionen var indtil 1800-t. et væsentligt grundlag for byens blomstrende handelsliv.

Blandt de mange gamle bygninger er flere middelalderkirker, et oprindelig gotisk rådhus (1300-1700-t.) og talrige borgerhuse, bl.a. en række fine gavlhuse.

Greifswald fik byrettigheder ca. 1250, og selvom den i 1200-t. kom under hertugerne af Pommern, nød den som hansestad fra 1281 godt af stor politisk selvstændighed.

I 1456 grundlagdes universitetet, der blev det åndelige midtpunkt i Pommern. Fjernhandel og handelsprivilegier gav Greifswald økonomisk fremgang, dog afløst af nedgang efter Trediveårskrigen, da den i 1648 kom under svensk herredømme; i 1815 blev byen preussisk.

Den tyske romantiske maler Caspar David Friedrich er født 1774 i Greifswald. Flere af hans motiver har rødder i byen og dens omgivelser. Fra 1798 bosatte han sig permanent i Dresden.

Læs mere om Mecklenburg-Vorpommern.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
14/10/2012
Ekspert
UrsFu
Oprindelige forfattere
BiSt
30/01/2009
FMyg
30/01/2009
GJen
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki