Neuengamme, tysk koncentrationslejr ved Hamburg. Neuengamme, der var en af de største nazistiske koncentrationslejre, blev oprettet i december 1938. Fra 1940 blev den stamlejr for efterhånden 90 filiallejre ved nordtyske fabrikker og byggepladser. Ca. 115.000 fanger, herunder knap 2000 danskere, passerede gennem Neuengammekomplekset; ca. 55.000 omkom. I krigens sidste uger koncentreredes skandinaviske fanger fra alle tyske lejre og fængsler i Neuengamme og evakueredes derfra til Sverige med de hvide busser.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki