Hawaii

© Dette billede må du ...

Hawaii.

Hawaii, stat i USA, der består af 132 vulkanske øer i en 2450 km lang økæde (tidl. Sandwich Islands) i det nordlige Stillehav; 16.760 km², 1,37 mio. indb. (2011). 99% af arealet udgøres af de otte hovedøer mod sydøst, og hele befolkningen bor her; flest på Oahu (953.200) med hovedstaden Honolulu. De mange småøer i det nordvestlige Hawaii er ubeboede; militærbasen Midway har særlig status. Hawaii blev i 1959 USAs 50. stat. Tilnavn: The Aloha State.

© European Map Graphics

Hawaii.

På baggrund af en periodevis stor indvandring fra især Nordamerika og Asien er befolkningen etnisk meget sammensat. Indbyggere af blandet hawaiiansk (polynesisk) afstamning udgør et mindretal på ca. en tiendedel, mens asiater og hvide udgør hhv. 42% og 27%. 1950-95 blev indbyggertallet mere end fordoblet, og væksten var fortsat høj, især pga. et stort fødselsoverskud (fødselsrate 18,5‰, dødsrate 6,1‰. Middellevetiden på 80 år (2000) er blandt de højeste i verden.

Med et personel på ca. 60.000 er militæret en stor arbejdsgiver og vigtig økonomisk faktor. De største militæranlæg findes på Oahu med Stillehavsflåden i Pearl Harbor og på Hawaii Island med Pohakuloa Military Reserve. Øen Kahoolawe, der i 1941 blev inddraget til prøvesprængninger, overgik i 1994 til civile formål efter pres fra grupper, der arbejder for et selvstændigt Hawaii, heriblandt the Native Nation of Hawaii (grdl. 1987), som har ca. 20.000 medlemmer.

© Colourbox

Surfer ved Hawaii.

Militærets betydning overgås kun af turismens; den beskæftiger næsten halvdelen af befolkningen og har været delstatens vigtigste erhverv siden charterflyvningens gennembrud i 1960'erne. Bortset fra Kahoolawe og den privatejede Niihau er hovedøerne feriemål for 7 mio. turister om året. Til de største attraktioner hører Waikiki Beach efterfulgt af Hawaii Volcanoes National Park på Hawaii og Haleakala National Park på Maui. Hertil kommer, at klimaet, naturen og de mange rekreative muligheder virker dragende i sig selv. Fx råder øerne over mere end 1600 surfstrande og 60 golfbaner.

Landbruget nyder godt af det tropiske klima og frugtbare, vulkanske jorde. Suppleret med kunstvanding kan man dyrke næsten alt: sukkerrør, ananas, bomuld, ris, sisal, bananer, macadamianødder, grøntsager og alverdens eksotiske blomster og frugter. Ser man bort fra det illegale salg af marihuana (lokalt: pakalolo), har sukker siden 1800-t. og ananas siden 1900 historisk set været de vigtigste eksportafgrøder, men i slutningen af 1900-t. havde de fuldstændig mistet deres betydning. Hele landbrugssektoren domineres af store agribusiness-selskaber, der ejer størstedelen af landbrugsarealet, inkl. vidtstrakte græsningsarealer for kvæg.

Skove findes især på de NØ-vendte bjergsider; bl.a. findes rester af den oprindelige regnskov med mange tusinde endemiske plante- og dyrearter. Andre steder består den naturlige plantevækst af en halvtør steppevegetation. Variationen skyldes en forskellig eksponering for de fremherskende passatvinde, og årsnedbøren svinger fra over 1100 cm på vindsiden af bjergene til mindre end 40 cm på læsiden. Bortset fra de høje bjergområder (Mauna Kea 4205 m) er klimaet overvejende tropisk, og temperaturerne overalt ret ensartede med middeltemperaturer på 22 °C i januar og 26 °C i juli. Kysterne veksler mellem stejle klipper og brede sandstrande og er de fleste steder omgivet af koralrev.