artilleri

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Underemner
  2. Billeder (3)
Artilleri. Dansk 18 punds støbejernskanon i rapert på batteridækket af et linjeskib, ca. 1800. Rekylen ved skudafgangen optages i det svære tov, brogen, der går rundt om kanonen; de øvrige tove og taljer bruges til at håndtere den næsten tre ton tunge kanon. Tegningen er udført i 1832 af søkadet H.L. Moe.

© Tøjhusmuseet

Artilleri. Dansk 18 punds støbejernskanon i rapert på batteridækket af et linjeskib, ca. 1800. Rekylen ved skudafgangen optages i det svære tov, brogen, der går rundt om kanonen; de øvrige tove og taljer bruges til at håndtere den næsten tre ton tunge kanon. Tegningen er udført i 1832 af søkadet H.L. Moe.

artilleri, skyts og den organisation, der omfatter skyts.

Forskellen mellem artilleri og håndskydevåben er et spørgsmål om vægt og størrelse. Artilleri affyrer større projektiler end håndskydevåben, er tungere og kræver mere end én mands betjening og derfor også organisation og samarbejde.

Ordet artilleri kommer af fransk artillerie, af artillier 'udruste med våben', af omstridt oprindelse.
 


Underemner

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. osmannerne
  2. cirrostratus
  3. polarfronten
  4. regntid
  5. varmfront
  6. rimtåge
  7. stigningsregn
  8. cirrocumulus
  9. isslag
  10. anticyklon

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Billeder

Tilføj billede/fil

Mere

© Dette billede må du ...

Artilleri. 155 mm selvkørende haubits er en amerikansk pjece, der blev indført i den danske hær i 1960'erne og senere blev moderniseret — bl.a. blev røret forlænget, således at skudafstanden blev forøget. Derved blev den i stand til at skyde med moderne ammunitionstyper. Haubitsen er hærens standardpjece og indgår i batterier og artilleriafdelinger, der er kampstøtteenheder for hærens brigader.

Mere

© Dette billede må du ...

Artilleri. Svær kanon eller kartove i lavet. Tegningen er fra den ældste danske lærebog i artilleri, forfattet af Frederik 2.s artillerimester Rudolf v. Deventer ca. 1585. Øverst ses forskellige former for kugler, fra venstre granat, brandkugle, kædekugle og brandkugle med modhager.

Mere

© Dette billede må du ...

Artilleri. Dansk 18 punds støbejernskanon i rapert på batteridækket af et linjeskib, ca. 1800. Rekylen ved skudafgangen optages i det svære tov, brogen, der går rundt om kanonen; de øvrige tove og taljer bruges til at håndtere den næsten tre ton tunge kanon. Tegningen er udført i 1832 af søkadet H.L. Moe.

Viser 3 af 3 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Redigering

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Marie-Louise Hammer
29/03/2011
Redaktionen
04/02/2009
Oprindelig forfatter
OLFr
29/01/2009
© Denne artikel må du ...

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki