jagtvåben

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Haglgeværer med tilhørende patroner.

Haglgeværer med tilhørende patroner.

jagtvåben, skydevåben beregnet til jagt på især varmblodede dyr.

I Danmark anvendes i vore dage næsten udelukkende glatløbede haglvåben og riffelløbede kuglevåben.

Det glatløbede haglvåben (haglgevær, haglbøsse) kan enten være en knæklås dublet (side-by-side eller over/under) eller et enkeltløbet haglvåben (enkeltskud, automatisk eller repeter).

I Danmark er det mest udbredte våben en knæklås dublet, som i side-by-side-udgaven fik sin nuværende form allerede i 1875 i Storbritannien (Anson & Deeley). Siden hen er over/underen kommet til og er godt på vej til at blive den mest udbredte udgave af haglgeværet.

Enkeltløbede haglvåben med magasin (automatisk eller repeter) anvendes fortrinsvis til sportsskydning som fx lerdueskydning. Til jagt må de kun indeholde to patroner.

Dubletten består af tre hoveddele, baskule med bagskæfte, løbene samt forskæfte. De findes fortrinsvis i kalibrene 12, 16 og 20, hvoraf førstnævnte er den største lovlige kaliber i Danmark og tillige den mest udbredte.

Det riffelløbede kuglevåben (jagtriffel, repeterriffel) findes også som dublet og enkeltløbet. I Danmark er den enkeltløbede repeterriffel den mest udbredte og er en forfinet udgave af de militære rifler, som blev udviklet i slutningen af 1800-t. af især brødrene Mauser.

Repeterriflen er oftest med magasin og cylinderlås, hvilket kræver, at skytten genlader efter hver skudafgang. Halvautomatiske jagtrifler må ligeledes kun anvendes med to patroner.

En repeterriffel består af låsen med påskruet riffelløb samt skæftet. Det mest udbredte sigtemiddel er en sigtekikkert, som kan justeres i højden og i siden. Antallet af kalibre er meget stort og angives enten i millimeter eller i hundrededele inches.

Kombinationsvåben med både riffel- og haglløb (drilling og büchsflinte) anvendes også i Danmark, men er ret sjældne pga. højere vægt og riffelløbets ringere præcision. Hertil kommer deres højere anskaffelsespris.

I Danmark er kaliber 12 (haglgevær) og kalibrene 6,5×55, .308 og .30-06 (jagtriffel) de mest udbredte. I bl.a. USA anvendes tillige haglgevær i kaliber 10 til jagt på bl.a. gæs. Til storvildtjagt bruges jagtrifler i særlig svære kalibre såsom 10,75×68 Mauser og .458 Winchester Magnum.

Jagtammunition

findes enten som haglpatroner eller som riffelpatroner. Haglpatronen består af et patronhylster, som indeholder fænghætte, drivladning og haglladning.

Haglpatroner indeholdt oprindelig blyhagl, men siden 1.4.1996 er brugen af blyhagl forbudt i Danmark og nu hovedsagelig erstattet af jernhagl og andre typer (Molyshot, tinhagl mv.).

Jagtriffelpatronen består af et messinghylster, som indeholder fænghætte, drivladning og projektil. Sidstnævnte er specielt udviklet til jagt og findes i mange varianter.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Haglgeværer med tilhørende patroner.

© Dette billede må du ...

Jagtvåben. Tv. hjullåsbøsse fra midten af 1600-t., tilskrevet den saksiske bøssemager Max Wenger. Bøssen er rigt dekoreret, på låsen med Samsons kamp med løven, på kolben med tre hjorte med fælles hoved. Th. dansk jagtriffel af mærket Schultz & Larsen, model 1965, kaliber 7×61. Det påmonterede kikkertsigte er et 4×22 monokular af mærket B. Nickel.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/09/2011
Oprindelig forfatter
KBar
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki