armslængdeprincip

armslængdeprincip, et generelt princip for magtdeling i den offentlige forvaltning. Begrebet bruges særlig inden for kulturpolitikken. Her betegner det et magtadskillelsesprincip i den offentlige kulturpolitik. På den ene side træffer det politiske system beslutning om, hvilke overordnede kunstneriske og kulturelle formål, der skal modtage offentlig støtte, og hvor store beløb der skal afsættes på budgettet til det. På den anden side træffes de konkrete beslutninger om støttetildeling af små, sagkyndige råd og nævn som rummer kunstnere og andre eksperter. Disse råd og nævn er besluttende. Deres medlemmer udskiftes efter en kort årrække, normalt 3-4 år. Ideen med A er, at demokratisk valgte organer frivilligt lægger beslutninger om konkret støttetildeling væk fra politikere og embedsmænd af hensyn til sikringen af den kunstneriske ytringsfrihed og for at undgå enhver mistanke om, at der sker en partipolitisk styring af kunst og kultur gennem den offentlige støtte. På teaterområdet er det ca. 6 % af den offentlige teaterstøtte, der uddeles vha. A. Resten – dvs. støtten til alle de større institutioner – uddeles af politikere i stat, amter og kommune. Man kan sige at A kun gælder for de ‘frie midler’. Begrebet er oversat fra engelsk the arm’s-length principle og er først taget i brug som ord i Danmark i 1994. Eksempler på armslængdeorganer i Danmark er Statens Kunstfond med dens 3-mands udvalg og Kunstrådet med dets 4 fagudvalg. Se også Arts Council.

Bibliografi: Langsted, J ‘Armslængde’ i Scavenius, A & Jarl, S Sceneskift. Det 20. århundredes teater i Europa 2001 .

Artiklen armslængdeprincip er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk