- Forsiden
- Gyldendals Teaterleksikon
- Begreber
- affektlære (Du er her)
affektlære
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
Ansigt uden følelser - James Parsons Human physiognomy explain’d 1747
affektlære, filosofiske og æstetiske teorier om følelser og deres udtryk med rødder hos Aristoteles og i antik retorik. I klassisk skuespilkunst bygger A især på René Descartes’ teori om de adskilte følelser bl.a. i Traité des passions de l’âme 1649. I håndbøger om skuespilkunst fra 1700-tallet regner man med et afgrænset antal grundaffekter med hver sit gestiske udtryk, fx glæde, sorg, frygt, foragt, vrede og forbløffelse. Den dramatiske rolle blev primært bestemt af dens hovedaffekt, og roller med samme grundaffekt var samlet i rollefag, som skuespillerne specialiserede sig i.
Bibliografi: Christiansen, S Klassisk Skuespilkunst 1975.
Glæde - James Parsons Human physiognomy explain’d 1747
Vrede - James Parsons Human physiognomy explain’d 1747
| Se flere billeder nederst på siden. |
| Artiklen affektlære er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
Frygt - James Parsons Human physiognomy explain’d 1747
Vrede - James Parsons Human physiognomy explain’d 1747
Foragt - James Parsons Human physiognomy explain’d 1747
Bedrøvelse - James Parsons Human physiognomy explain’d 1747
Glæde - James Parsons Human physiognomy explain’d 1747
Ansigt uden følelser - James Parsons Human physiognomy explain’d 1747
Viser 6 af 6 billeder
Denne artikel stammer fra Gyldendals Teaterleksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki