genfærd

genfærd, spøgelse, en person der går igen. En yndet effekt i dramatikken og på teatret er G som hævner, bebuder fra det hinsidige eller kommentator til handlingen. Velkendte er Shakespeares G bl.a. i Hamlet og Macbeth. Der er gjort mange anstrengelser for at give G et overjordisk liv på scenen. Berømt blev the Corsican trap, først skabt til den irske skuespiller, dramatiker og teaterleder Dion Boucicaults forestilling The Corsican Brothers 1852, der kunne få genfærdet til at stige op af jorden. 1862 fik J H Pepper, leder af Londons polytekniske institut, patent på Pepper’s Ghost, der fungerede ved en skråtstillet glasplade, som dannede et spejlbillede af en skuespiller skjult i orkestergraven, og derved syntes at være på scenen. Anvendt s.å. af Charles Dickens til en dramatiseret oplæsning af hans The Haunted Man and the Ghost’s Bargain fra 1848. Første gang anvendt på teatret i 1863, men da det ikke kunne tale uden illusionsbrud, blev det ikke den store succes.

Bibliografi: Brown, R L Phantoms of the Theatre 1976; Lewis, R H Theatre ghosts 1988; Pepper, J H The True History of Pepper’s Ghost 1890/1996.

Artiklen genfærd er en del af Teaterleksikon; en bog med ca. 3700 opslag på over 1000 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk