Adam G. Riess

Adam G. Riess, Adam Guy Riess, f. 1969, amerikansk astrofysiker, professor ved Johns Hopkins University og Space Telescope Science Institute, Baltimore, USA. Riess fik sin doktorgrad 1996 ved Harvard University, Cambridge, USA. Som medlem af High-z Supernova Search Team har han gennem avancerede målinger på og analyser af fjerne supernovaeksplosioner været med til at fastslå, at Universets udvidelse, som har været kendt siden slutningen af 1920'erne, sker med stadig øget hastighed, dvs. Universet undergår en accelererende udvidelse. High-z i titlen på den videnskabelige gruppe betegner her supernovaer, hvis lys viser stor rødforskydning, dvs. stor hastighed bort fra Jorden.

En særlig type meget fjerne supernovaer, betegnet Ia, opstår ved, at en hvid dværg  øger sin masse ofte ved at tiltrække gas fra en nærliggende stjerne, indtil den eksploderer med ekstrem styrke og med kraftig lysudendelse over en periode på nogle få uger. Den maksimale lysstyrke er omtrent den samme for alle sådanne supernovaer uafhængig af, hvor de befinder sig i Universet. Lysstyrken, man observerer fra Jorden, er imidlertid svagere, jo længere væk supernovaen befinder sig, og den er således et mål for afstanden til supernovaen.

Ved at måle lysstyrker fra - og dermed afstande til - 16 supernovaer og samtidig for hver supernova registrere lysspektrets rødforskydning, viste det sig, at de fjerneste supernovaer bevægede sig hurtigere bort fra Jorden end de nærmeste i forhold til, hvad der måtte forventes ved en jævn udvidelse.

Riess havde sammen med den australsk-amerikanske astrofysiker Brian P. Schmidt indledt disse undersøgelser i forventning om det modsatte resultat, at de fjerneste stjerner bevægede sig relativt langsommere bort end de nære, dvs. at Universets udvidelse engang i en fjern fremtid ville ophøre.

Resultatet vakte enorm opsigt ved dets publikation i 1998 og blev bestyrket af, at et andet forskerhold ledet af den amerikanske astrofysiker Saul Perlmutter samtidigt og uafhængigt var nået til samme resultat ved tilsvarende målinger på 42 type Ia-supernovaer. Alle tre astrofysikere blev tildelt nobelprisen i fysik i 2011, således at Riess og Schmidt delte den ene halvdel og Perlmuttter fik den anden halvdel.

Læs også artiklen Universet.