Tycho Brahes filosofi og digtning

Tycho Brahe var foregangsmand for den nye eksakte videnskab, men uden på nogen måde at forlade samtidens okkulte betragtningsmåde. Hans verdensopfattelse var hermetisk-platonisk og stærkt præget af Paracelsus.

For ham var himlen, Jorden og menneskekroppen forskellige udtryk for de samme guddommelige idéer. Mikrokosmos svarede til makrokosmos. Derfor var også kemi, medicin, astrologi og astronomi analoge systemer, der ikke burde studeres hver for sig.

Over indgangene til Uraniborg var kemi og astronomi skildret i allegoriske relieffer med teksten "ved at se ned ser jeg op", og "ved at se op ser jeg ned". I det hele taget var Uraniborg et "filosofisk hus", der i sin opbygning, sin allegoriske udsmykning og sine mange latinske indskrifter udtrykte såvel stedets formål som hele Brahes verdensopfattelse.

Af Tycho Brahes kemiske arbejder er næsten intet bevaret, men det står klart, at det hovedsagelig har drejet sig om medicinfremstilling i Paracelsus' tradition. Alkymi i betydningen "guldmageri" tog han principielt afstand fra. Hans astrologiske arbejde er ret veldokumenteret, men det var astronomien, han publicerede.

© Det Kongelige Bibliotek

Uranienborgs murkvadrant fra 1582 var et af Tycho Brahes vigtigste sigteinstrumenter. Den var af massiv messing og havde en radius på ca. to meter. Skalaen, som kunne aflæses med en nøjagtighed på ti buesekunder, var fastgjort til en væg i meridianen. Der blev sigtet gennem hullet i muren foroven til venstre; samtidig med observationen blev det nøjagtige tidspunkt aflæst, og begge dele blev noteret. Bag målebuen har Tycho Brahe i et maleri, fremstillet af hele tre kunstnere, fået portrætteret sig selv samt de væsentligste steder for sin virksomhed: observatorierne, biblioteket og det kemiske laboratorium. Stikket findes i bogen Atlas Maior af Johannes Blau.

Uraniborg var i over 20 år et internationalt forskningscentrum, der tiltrak interesserede langvejs fra, lige fra kongen af Skotland til de fattige studerende, der tog ophold som elever. Samtidig stod Brahe i korrespondance med lærde over hele Europa.

På Uraniborg kunne man møde de nyeste tendenser i europæisk kultur. Her mødtes Danmarks intellektuelle avantgarde, adelige såvel som akademikere, og man omgikkes i en sofistikeret tone i stil med den på de lærde akademier, der dukkede op i Italien på samme tid. Ikke mindst kommer denne tone til udtryk i Thycho Brahes mange latinske digte.

Kendt er fx Elegi til Urania fra De nova stella (1573), der skildrer Brahes kaldelse til videnskaben og polemiserer mod traditionelle adelige værdier ud fra nyplatoniske begreber. Mange digte er videnskabelige programskrifter, der skal placere Brahe som den nye astronomis grundlægger, ofte allegorisk udtrykt i skildringer af astronomiens muse, Urania, der nu har fundet sig et hjem på Ven på flugt fra en uforstående verden.

Meget ambitiøst er det alkymistisk-astrologiske kærlighedsdigt Urania Titani (1594, Uranias brev til Titan), som han skrev i sin søster Sophie Brahes navn: På en gang en psykologisk studie og en videnskabelig satire.

Tycho Brahes litterære forbillede, både i det elegante sprog og den ironiske tone, er den romerske digter Ovid. Han må have følt det som skæbnens ironi, da han selv, ligesom Ovid, kom til at skrive digte "fra eksil", bl.a. den bitre Elegi til Danmark (1597). Se også nylatin (nylatinsk litteratur).

Læs mere om Tycho Brahe.

Læs om årsagen til Tycho Brahes død.