Apolloprojektet

Månerejser

Efter opsendelsen og frigørelsen fra Saturnraketten kobledes kommando- og månelandingsmodulerne sammen i en bane omkring Jorden for derefter at flyve mod Månen. Efter frigørelse fra kommandomodulet i en bane omkring Månen landede månelandingsfartøjet med to af astronauterne. Den tredje blev i kommandomodulet og kredsede omkring Månen, indtil øverste del af månelandingsmodulet vendte tilbage.

Efter sammenkoblingen bragtes alle tre astronauter tilbage til Jorden i kommandomodulet. Månelandingsfartøjet blev efter brugen knust mod Månens overflade. Ved tilbagekomsten til Jorden kobledes servicedelen fra, og astronauterne landede i kommandomodulet via faldskærm i Stillehavet.

Apollo 1-17

Raketter og rumfartøjer blev først afprøvet på seks ubemandede flyvninger fra februar 1966 til april 1968. Oprindelig skulle den første bemandede flyvning have fundet sted 27.2.1967, men under en prøvenedtælling omkom astronauterne Virgil I. Grissom, Edward H. White og Roger B. Chaffee ved en brand i deres kommandomodul.

Dette forsinkede programmet i 18 måneder, idet man fjernede alle brændbare materialer. Til ære for de dræbte astronauter fik prøvenedtællingen navnet Apollo 1; normalt fik Apollomissionerne ellers kun numre, når de var kommet ud i rummet.

Apollo 7 var den første bemandede opsendelse med afprøvning af kommandomodulet i bane omkring Jorden. Næste skridt skulle have været en afprøvning af månelandingsmodulet, også i bane omkring Jorden, men da det endnu ikke var færdigt, besluttede man i stedet at lade Apollo 8 foretage den første bemandede omkredsning af Månen. På Apollo 9 blev månelandingsmodulet afprøvet, og Apollo 10 var en generalprøve på selve månelandingen.

Den 21.7.1969 blev John F. Kennedys mål opfyldt, da Neil A. Armstrong som det første menneske trådte ned på Månens overflade fra Apollo 11. Apollo 12 gentog succesen, også inden udgangen af 1960'erne. På næste mission, Apollo 13, indtraf et uheld.

Ca. halvvejs mellem Jorden og Månen eksploderede en ilttank i servicemodulet, og besætningen var nødt til at bruge månelandingsmodulet som redningsbåd. Det lykkedes med de to sammenkoblede sektioner at foretage en tur ud omkring Månen, og efter syv døgn i rummet vendte de tre astronauter tilbage til Jorden i god behold.

Efter ni måneders udsættelse genoptoges Apolloflyvningerne i januar 1971 med Apollo 14.

© NASA Photo

Apolloprojektet. Apollo 15-astronauten David R. Scott hilser det amerikanske flag. Bag månelanderen Falcon ses Mount Hadley, der er en del af Appenninerbjergkæden. Apollo 15 var den første mission, der medbragte en månebil. Astronauterne tilbragte næsten tre døgn på Månen i udkanten af Mare Imbrium og nær den 366 m dybe kløft Hadley's Rille; på den mere end 18 timer lange udforskning af måneoverfladen kørte de ca. 28 km.

Senere fulgte Apollo 15 med den første månejeep samt 16 og 17 med en mere detaljeret videnskabelig udforskning af Månen. Projektet afsluttedes i 1972 med Apollo 17, idet de sidste tre planlagte flyvninger blev sløjfet. Sammenlagt hjembragte de seks månelandinger 387 kg måneprøver, og hele programmet kostede ca. 25 mia. dollars.

Apolloprogrammet har fået direkte indflydelse på vores dagligdag, idet produkter som Teflon® (fra kommandomodulets varmeskjold) og aluminiumssoveposen til katastrofesituationer (fra isoleringen i månelandingsfartøjet) samt udviklingen af mikroelektronikken er resultater af rumprogrammet.

Efterfølgerne til Apolloprojektet blev rumstationen Skylab og Apollo-Sojuz-projektet; i begge blev der benyttet raketter og anden teknologi fra Apollo.

Videoklip:

Den næsten nyindsatte præsident John F. Kennedys berømte tale til Kongressen 25.5.1961, der igangsatte kapløbet om den første bemandede landing på Månen - inden udgangen af 1960'erne.