Fobos-Grunt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Fobos-Grunt, Phobos-Grunt, mislykket russisk rumsonde, der skulle have været landet på marsmånen Phobos. Desuden skulle en mindre returraket have hjemsendt op til 200 g phobosjord til Jorden (deraf navnet). Endelig skulle Fobos-Grunt medbringe en kinesisk Yinghuo-1 marskredser. Fobos-Grunt var det andet russiske forsøg på en interplanetarisk mission efter Sovjetunionens opløsning, den første, Mars-96, mislykkedes i 1996. Fobos-Grunt blev opsendt 8.11.2011 med en Zenit-Fregat raket fra rumhavnen Bajkonur i Kasakhstan. Fobos-Grunt blev anbragt i et parkeringskredsløb, hvorfra Fregat-rakettrinnet skulle have sendt rumsonden videre mod Mars. Af endnu ukendte grunde svigtede rakettrinnet, og Fobos-Grunt strandede i kredsløb om Jorden. 

Rumsonden hedder på russisk Фобос-Грунт, phobosjord.

22.11.2011 lykkedes det for ESA's 15 m antenne i Perth, Australien, at opnå kortvarig kontakt med Fobos-Grunt, dog uden at kunne forbedre situationen. Fobos-Grunt brændte op over Stillehavet 15.1.2012. Fregattrinnet indeholdt 7,5 ton giftige drivmidler, men man forventer at det meste brændte op i atmosfæren.

Fobos-Grunts mission

Fobos-Grunt skulle være gået i kredsløb om Mars i oktober 2012, samtidig med at den skulle have frigjort Yinghuo-1. I februar 2013 skulle Fobos-Grunt lande på Phobos, og i februar-marts var det meningen at en returraket med phobosjord om bord skulle forlade Phobos med landing på Jorden i august 2014.
Da Phobos har en svag tyngdekraft kunne man ikke anvende et bor, fordi det ville få landeren, der kun ville veje ½ kg på Phobos, til at vælte. I stedet for skulle overfladematerialet skrabes ind i returraketten.
 
Fobos-Grunt havde andre opgaver end at indsamle phobosjord. En af de mere usædvanlige var eksperimentet LIFE fra The Planetary Society. Det gik ud på at lade jordiske mikroorganismer flyve med returraketten for at se, om de overlevede turen. Transpermiateorien hævder, at mikroorganismer har inficeret planeterne med meteoritter.

The Planetary Societys webside om "Phobos-Grunt". 

http://www.esa.int/esaCP/SEMDKBZW5VG_index_0.html

http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-16221975

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Lawa
16/01/2012
Redaktionen
15/01/2012
Lawa
19/12/2011
Ekspert
Lawa
Oprindelig forfatter
Lawa
02/05/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki