Kepler

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Hubble-teleskopet
• Sputnik
• Voyager

Det er de mest læste artikler i emnet Satellitter og rumsonder
Til forsiden

Kepler, Kepler Mission, (efter J. Kepler), rumteleskop designet til at opdage exoplaneter, opsendt af NASA den 7.3. 2009. Teleskopet er konstant er rettet mod det samme område på himlen i Svanen, Lyren og Dragen; det kan med et fotometer nøjagtigt måle størrelsesklasser på 156.000 stjerner i dets synsfelt, og planeter vil kunne afsløres ved små fald i en stjernes lysstyrke, når en planet i sit omløb passerer foran stjernen.

Rumsonden er i omløb om Solen, ikke om Jorden. Det betyder, at Jorden ikke på noget tidspunkt formørker Keplers synsfelt. Det observerede felt ligger desuden langt fra ekliptika, så det er mindre sandsynligt, at asteroider eller andre himmellegemer i Solsystemet vil optræde som "støj" i observationerne.

De fleste af de exoplaneter, som hidtil er opdaget fra jordbaserede teleskoper, er kæmpeplaneter. Med Kepler håber man at blive i stand til at finde flere jordlignende planeter.

I februar 2011 offentliggjorde NASA de foreløbige resultater fra Kepler-missionen. Den havde på det tidspunkt fundet frem til 1235 planetkandidater. Af disse var 68 på størrelse med Jorden, 288 større end Jorden, 662 på størrelse med Neptun, 165 omkring samme størrelse som Jupiter og 19 større end Jupiter. Hvis disse tal viser sig at holde har man nu for første gang statistisk materiale, der kan give en idé om hvor mange jordlignende planeter, der findes i Mælkevejssystemet. De foreløbige beregninger tyder på, at der statistisk vil være omkring 1 mio. jordlignende planeter i galaksen.

En af de observerede stjerner, Kepler-11, er et system med seks planeter, der alle befinder sig i tætte baner omkring stjernen. Det er det højeste antal exoplaneter, man har fundet i kredsløb om en enkelt stjerne. Kepler-11 befinder sig ca. 2000 lysår fra Solsystemet.

Officiel website


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
06/12/2011
Ekspert
Lawa
Oprindelig forfatter
Redaktionen
15/01/2010

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki