rumvandring

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Rumvandring. Den russiske kosmonaut Aleksej Leonov foretog 18.3.1965 den første rumvandring nogensinde.

rumvandring, astronauters og kosmonauters aktiviteter uden for rumkabinen i forbindelse med rumfærd. En teknisk betegnelse for rumvandringer er extravehicular activities, EVA, som også omfatter vandringerne i forbindelse med månelandingerne.

Rumvandring foretages i en rumdragt til beskyttelse mod temperatursvingninger på op til 250 °C, det tomme rum, mikrometeoroider og stråling fra rummet.

Den første rumvandring blev foretaget af russeren Aleksej Leonov 18.3.1965 fra en Voskhod 2-rumkapsel, og den første amerikanske rumvandring af Edward White (1930-67) 3.6.1965 i forbindelse med Geminiprojektet.

Før påbegyndelsen af en rumvandring åndes ren ilt i 30-40 min for at undgå dykkersyge på grund af det lavere tryk i rumdragten (ca. 1/3 atm).

Gennem en sluse kommer astronauten ud i rummet iført sin dragt. En rumvandring varer normalt 6-8 timer. I forbindelse med opbygningen af Den Internationale Rumstation, der begyndte i 1998, er ca. 850 timers rumvandring planlagt. Dette svarer til det samlede timeforbrug af alle amerikanske rumvandringer 1965-99, hvoraf de 161 timer var på Månens overflade.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Rumvandring. Den russiske kosmonaut Aleksej Leonov foretog 18.3.1965 den første rumvandring nogensinde.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
20/03/2013
Uffe Rasmussen
19/03/2013
Redaktionen
19/03/2013
Ekspert
Lawa
Oprindelig forfatter
PNor
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki