korona

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

korona, (af lat. corona 'krans, krone'), svagt lysende elektriske udladninger (glimudladninger), der forekommer, hvor det elektriske felt ændrer sig over korte afstande, idet luftens isolationsevne overskrides. Ud over at give synligt lys forekommer både hørbar støj og radiofrekvent støj.

Fænomenet optræder omkring højspændingsledninger og giver ganske store elektriske tab, som dog kan reduceres ved at opdele faselederne i flere parallelt ophængte ledere, således at feltet bliver udjævnet. Det benyttes ved højspændingsledninger over ca. 100 kV. Ved lynnedslag i anlæggene kan korona dog være med til at dæmpe de voldsomme påvirkninger netop på grund af de medfølgende tab.

Ved passage under højspændingsledninger i fugtigt vejr høres ofte en knitren, som skyldes begyndende udladninger pga. kraftig deformation af det elektriske felt omkring regndråber på ledere og isolatorer. Her er dog ikke tale om egentlig korona.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
JR-H
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki