UMTS

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

UMTS, eng. Universal Mobile Telecommunications System, europæisk baseret mobilkommunikationssystem af tredje generation (3G), der næsten fuldstændigt har erstattet andengenerationssystemer som GSM.

UMTS er karakteriseret ved højere datatransmissionshastigheder end tidligere systemer og giver dermed mulighed for anvendelse af lyd, billede og internet-applikationer.

På trods af betegnelsen, Universal Mobile Telecommunications System, er det ikke lykkedes for Europa, USA og Japan at blive enige om en global standard for dette tredjegenerations digitale mobilkommunikationssystem. I Europa er licenser til UMTS udloddet ved auktioner, som i fx Storbritannien og Tyskland har indbragt staterne flere hundrede milliarder kroner.

I Danmark er der ved en auktion i 2001 givet licenser til at drive UMTS-netværk til fire operatører (TDC, Telia, Orange og Hi3G, sidstnævntes produkter brandet "3"); det indbragte den danske stat ca. 4 mia. kr. I 2005 blev Oranges licens overtaget af Sonofon (senere fusioneret med Cybercity til Telenor Danmark) efter en ny auktion.

Hi3G åbnede sit 3G-net (se også mobilt bredbånd)for kunder i 2003, og TDC åbnede sit i 2005. Der har således indtil 2006 været en relativt langsom overgang af kunder fra anden- til tredjegenerationssystemer, hvorefter det gik hastigt. Med udbredelsen af smartphones og tablets har 3G været fuldstændig dominerende, og et system med endnu højere datatransmissionshastighed, 4G (fjerde generation), er i begyndelsen af 2010'erne ikke blot teknisk, men også i praksis, blevet en realitet.

UMTS-systemet er karakteriseret ved hastigheder op til 2 Mbit/s (downstream, hvilket vil sige via nettet til brugeren; altid væsentlig lavere upstream, fra brugeren til nettet), selvom den mest sandsynlige hastighed er nogle hundrede kbit/s. Teknologien er forskellig fra GSM, og der kræves opsætning af nye senderstationer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
12/03/2013
jjdenmark
27/08/2012
Redaktionen
16/04/2012
Oprindelige forfattere
BachA
02/02/2009
Rits
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki