frekvensmultiplex, metode, der benyttes i kommunikationsteknik, hvorved der på samme transmissionsforbindelse kan overføres flere uafhængige kanaler, idet hver kanal benytter sit eget frekvensområde. Frekvensmultiplex benyttes fx ved udsendelse af radio- og tv-programmer og i mobiltelefoni. Hos modtageren udvælges den ønskede kanal med et båndfilter eller med en frekvensselektiv modtager. Internationale standardiserede frekvensplaner angiver, hvilke frekvensbånd der må benyttes til de forskellige tjenester, fx FM-bånd til radio og VHF- og UHF-bånd til tv.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki