jordforbindelse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

jordforbindelse, jording, galvanisk forbindelse mellem et elektrisk apparat og jord, normalt fremført som en ekstra ledning sammen med faseledningerne og nulledningen; ved enfasede forsyninger benyttes trebenede stik og stikkontakter. Jordforbindelse benyttes først og fremmest af sikkerhedsgrunde til at forhindre overfladen på fx et elektrisk komfur i at få farlig spænding i tilfælde af isolationsfejl. Forbindelsen vil i den slags tilfælde medføre en strøm, som bevirker afbrydelse af elektricitetsforsyningen ved overbrænding af en sikring, ved HPFI-afbryder eller ved anden form for beskyttelse. Jordforbindelsen i en installation har oftest form af en leder, som fra en jordelektrode føres rundt til de apparater, der kræver beskyttelse. Denne leder må ifølge sagens natur ikke kunne afbrydes. Jordforbindelser anvendes også til at angive referenceværdien nul for elektrisk potentiale og til at fastholde elektriske måleinstrumenters potentiale uafhængigt af målesignal og omgivelser.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
Hede
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki