James Watt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

James Watt. Monument i Glasgow for James Watt.

James Watt. Monument i Glasgow for James Watt.

James Watt, 19.1.1736-19.8.1819, britisk opfinder. Efter at have stået i lære som instrumentmager blev James Watt i 1757 udnævnt til matematisk instrumentmager ved universitetet i Glasgow og blev derved bekendt med kemiprofessoren J. Black og med dennes studier af vands fordampningsvarme. Under arbejdet med at reparere universitetets model af T. Newcomens dampmaskine indså Watt, at han kunne forbedre maskinens ydeevne ved at udstyre den med en separat kondenser, så man slap for at afkøle og opvarme cylinderen og stemplet for hvert arbejdsslag.

Watt tog patent på opfindelsen i 1769 og søgte at udvikle maskinen kommercielt i partnerskab med en jernværksejer og efter dennes fallit med Matthew Boulton (1728-1809), der ejede en maskinfabrik nær Birmingham og var i stand til at skaffe den nødvendige kapital.

Deres fælles foretagende blev en finansiel succes, ikke mindst pga. Watts talrige forbedringer af dampmaskinen, fx planetgearet, det dobbeltvirkende stempel og centrifugalregulatoren. En yderligere forbedring af maskinens brændstofforbrug fulgte, da Watt indså, at man kunne nøjes med at tilføre damp til cylinderen under den første del af arbejdsslaget og derefter lade dampen udvide sig af sig selv under resten af slaget (Watts ekspansionsprincip).

James Watts indikatordiagram, som tillod direkte aflæsning af maskinens udførte arbejde pr. arbejdsslag, blev forløberen for pV-diagrammet (sammenhængen mellem gassers tryk og volumen), som benyttes i enhver lærebog i termodynamik. Watt indførte enheden hestekraft for effekt; siden er den moderne effektenhed watt opkaldt efter ham.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/01/2011
Oprindelig forfatter
OKnu
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki