Joseph Henry

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Joseph Henry, 17.12.1797-13.5.1878, amerikansk fysiker, fra 1832 professor ved College of New Jersey (nu Princeton University). Henry arbejdede navnlig med elektricitet og magnetisme, og hans konstruktion af kraftige elektromagneter fik betydning for Michael Faradays opdagelse af induktionen og for Samuel Morses udvikling af den elektromagnetiske telegraf. Henry er dog mest kendt for sin opdagelse af selvinduktionen i 1832, og enheden for induktans er opkaldt efter ham.

Henry blev i 1846 udnævnt til sekretær (daglig leder) af den nyoprettede Smithsonian Institution i Washington, der under hans ledelse udviklede sig til den første egentlige forskningsinstitution i USA. Han fastholdt stædigt, at institutionens midler skulle forbeholdes til understøttelse af original forskning og offentliggørelse af nye resultater og ikke benyttes til populariserende virksomhed eller teknisk udvikling, som inflydelsesrige kredse i Washington ønskede. På trods heraf var han ofte personligt behjælpelig ved teknisk anvendelse af naturvidenskabelige resultater, og han fungerede som teknisk rådgiver for regeringen.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
KMPe
Oprindelig forfatter
OKnu
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki