Lord Kelvin

© Science Museum/Science & Society pic lib

Lord Kelvin fotograferet som 78-årig i 1902. Ud over sine mange andre gøremål udviklede og forfinede han mange fysiske instrumenter. Her ses han med sit kompas, som havde en langt større præcision end tidligere kompasser.

Lord Kelvin, indtil 1892 William Thomson, 26.6.1824-17.12.1907, britisk (skotsk) fysiker, 1846-99 professor i Glasgow. Kelvins tidlige arbejder om elektricitet og magnetisme, navnlig hans opfattelse af et magnetfelt som hvirvler i æteren, var en vigtig forudsætning og inspiration for James Clerk Maxwells udformning af den elektromagnetiske feltteori. Kelvin spillede en betydningsfuld rolle ved etableringen af en telegrafforbindelse mellem England og USA. I forbindelse med dette projekt grundlagde han et firma, som med stor succes fremstillede præcisionsinstrumenter til brug i telegrafindustrien.

Kelvin var (sammen med Rudolph Clausius) med til at grundlægge termodynamikken omkring 1850. Han gav den første klare formulering af de to hovedsætninger og definerede den absolutte temperaturskala, som stadig bærer hans navn. Han og James Prescott Joule gennemførte sammen en eksperimentel undersøgelse af gassers termiske egenskaber, hvor de bl.a. påviste den såkaldte Joule-Thomson-effekt. Ved at anvende termodynamikken på en termoelektrisk strømkreds forudsagde han en ny effekt, Thomson-effekten.

Fra omkring 1862 var Kelvin indblandet i en livlig debat om Jordens og Solens alder. Han viste, hvordan man ud fra fysiske argumenter kunne vurdere disse legemers alder; problemet var, at hans værdier var for lave til at kunne forenes med geologers og biologers teorier for jordskorpens dannelse og arternes udvikling. Spørgsmålet blev først løst, efter at radioaktivitetens opdagelse førte til erkendelse af en hidtil ukendt kilde til varmeudvikling i jordskorpen.

I Victoriatiden blev Kelvin efterhånden anset for britisk naturvidenskabs førende skikkelse. I 1866 blev han slået til ridder som anerkendelse for sine fortjenester ved lægningen af Atlanterhavskablet. I 1892 blev han optaget i adelstanden som Lord Kelvin, et navn, han antog efter den flod, der omkredser universitetsområdet i Glasgow.