Pierre Duhem, 10.6.1861-14.9.1916, fransk fysiker, videnskabshistoriker og -filosof, professor i fysik ved universitetet i Bordeaux 1894. I en afhandling fra 1884 angreb han den indflydelsesrige kemiker M. Berthelot. Afhandlingen blev forkastet som doktordisputats, og siden havde Duhem ingen muligheder for at få en stilling i Paris. Duhem blev kendt for sine afhandlinger inden for termodynamik, og han indførte bl.a. begrebet termodynamisk potential. Som videnskabsfilosof blev han især kendt gennem hovedværket La Théorie physique (1906); og som videnskabshistoriker opnåede han stor berømmelse for sine studier af middelalderens verdensbillede, idet han argumenterede for en ubrudt forbindelse mellem middelalderens og den nyere tids videnskab. Hans studier er udgivet i Le Système du monde (ti bind, 1913-59).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki