Mønsted Kalkgruber

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mønsted Kalkgruber, forgrenet system af lange minegange NV for Mønsted (648 indb. (2006)) 15 km vest for Viborg. Kalken, der blev aflejret i Sen Danien (ca. 61 mio. år før nu), ligger her tæt under overfladen, presset i vejret af samme salthorst som under Daugbjerg Kalkgruber.

Området er nationalt geologisk interesseområde. 2 km lettilgængelige gange har lysanlæg og er åbne for offentligheden. Her kan man se minegange fra forskellige tider og talrige udsivninger af grundvandet.

Som følge af den høje luftfugtighed og en konstant temperatur på 8 °C året rundt anvendes gruberne til oplagring af ca. 200 t oste. Flere steder på overfladen ses jordfaldshuller forårsaget af sammenstyrtninger i minegangene, hvilket stadig lejlighedsvis sker.

Stednavnet Mønsted (1362) kommer af det ældre møn 'tagryg', her 'bakkeryg, ås'.

Udvindingen går formentlig tilbage til 1100-t., men tog først fart i 1600-t. efter nedgang i brydningen ved Mariager. De ældste underjordiske gange (kover) er lave, under mandshøjde, snoede og snævre med flintesten stablet langs siderne. 1890-1981 ejedes området af De Jydske Kalkværker. Man brød fra 8-10 m høje gange og transporterede kalken ud i tipvogne; i alt findes 12 km såkaldte industrigange. Kalken blev brændt til bygningskalk. Kalkværkets træovne fra 1930'erne blev fredet i 1997. Efter 1953 ophørte brydningen i gruberne, og i 1956 ophørte også brydningen fra åbne brud. 1981-97 ejedes kalkgruberne af violinisten Anker Buch (f. 1940), som bl.a. med sine koncerter i gruberne var med til at gøre dem landskendte. I 1997 overtog Skov- og Naturstyrelsen området, som nu drives af en selvejende institution.

Vandflagermus fra Mønsted Kalkgruber.

Vandflagermus fra Mønsted Kalkgruber.

Sammen med gruberne i Daugbjerg er Mønsted Kalkgruber blandt de vigtigste nordeuropæiske overvintringssteder for flagermus, og begge lokaliteter er udpeget som EF-habitatområder. Undersøgelser har vist, at der i Mønsted overvintrer fem forskellige arter af flagermus: vandflagermus (5900-8300), damflagermus (2100), samt mindre bestande af Brandts flagermus, frynseflagermus og langøret flagermus. De oplagrede oste afgiver ammoniakdampe, som resulterer i belægninger af bl.a. bakterier i grubegangene. Belægningerne fortrænger flagermusene, men menes dog ikke at udgøre nogen trussel for de overvintrende bestande.

Mønsted Kalkgrubers hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
06/06/2011
Oprindelige forfattere
HBaa
01/02/2009
Stelz
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki