Danmark - geologi: Grundfjeldet

Grundfjeldet, dvs. det faste, krystallinske underlag for aflejringerne i det danske område, er en del af Det Baltiske Skjold, hvis vestlige og sydlige grænse er hhv. Den Kaledoniske Fjeldkæde i Vestnorge og store forkastninger langs grænsen til Nordtyskland. Det består hovedsagelig af granitter og stribede, kvarts-feldspatrige gnejser, dannet i 15-20 km dybde. Disse er dannet ved opsmeltning og rekrystallisation af et ældre grundfjeld ved temperaturer over 600 °C. Amfibolitter og glimmerrige gnejser viser, at det ældre grundfjeld opstod ved metamorfose af basalt og lerrige sedimenter. Bornholms grundfjeld dannedes samtidig med grundfjeldet i SØ-Sverige for ca. 1750-1500 mio. år siden. Her dominerer grå, stribede gnejser og migmatitter, som skæres af en række yngre granitter: de lyse Hammer- og Vanggranitter i nord, den mørke Rønnegranit i SV og den grovkornede Svanekegranit i øst. Ved senere opsprækning er basaltisk magma trængt ind og har dannet mørke diabasgange. Øen er en hævet blok i Den Fennoskandiske Randzone, og grundfjeldet er blottet på ²/₃ af øens areal. I den øvrige del af det danske område kendes grundfjeldet kun fra boringer. Langs Ringkøbing-Fyn Højderyggen er grundfjeldet kendt fra boringer ved Grindsted og Glamsbjerg i hhv. 1,6 og 0,8 km dybde, mens det ved Frederikshavn i Den Fennoskandiske Randzone kendes fra ca. 1,3 km dybde. Aldersdateringer på ca. 1150-850 mio. år fra de dybe boringer viser, at grundfjeldet her tilhører den nord-sydgående Sveconorwegiske Bjergkæde, som danner grundfjeldet i Sydnorge og SV-Sverige.

Læs mere om Danmarks geologi eller Danmark generelt.