pyroxener

© John Fowlie/Henning Sørensen

Pyroxener. Pyroxener er ligesom amfibolgruppen kædesilikater, dvs. at hvert SiO4-tetraeder i krystalstrukturen er bundet sammen med to nabotetraedre ved hjælp af fælles oxygenioner, således at de danner enkeltkæder i modsætning til amfibolerne, hvis struktur opbygges af dobbeltkæder. Kæderne er bundet sammen af metalioner, især af natrium, calcium, magnesium og jern. Indeholder pyroxenen store ioner som Na+ og Ca2+, bliver krystalsymmetrien monoklin, indeholder den kun mindre ioner som Mg2+ og Fe2+, er symmetrien orthorombisk eller monoklin.

pyroxener, pyroxengruppen, (1. led af pyro- og gr. xenos 'fremmed', fordi pyroxenkrystaller i lavaer tidligere blev opfattet som fremmedlegemer), gruppe af hvide, grønne, brune eller sorte mineraler. Den udgør den vigtigste gruppe af mørke (mafiske) bjergartsdannende mineraler, som har stor udbredelse i magmabjergarter og metamorfoserede bjergarter. Pyroxener findes som prismatiske til nåleformede krystaller. De har god spaltelighed efter to planer, der ligger parallelt med krystallernes længdeakser og danner vinkler på 87° og 93° med hinanden. Hårdheden er 5-6, og massefylden 3,1-3,9 g/cm³. Pyroxeners kemiske sammensætning og krystaludvikling udviser store ligheder med amfibolgruppens. En vigtig forskel er, at pyroxener ikke indeholder hydroxylgrupper i krystalstrukturen. Den generelle kemiske formel er ABZ₂O₆, hvor A er Ca, Na, Mg, Fe²⁺, Mn²⁺ eller Li, B er Mg, Fe²⁺, Mn²⁺, Fe³⁺, Al, Cr eller Ti, og Z er Si eller Al. Ligesom hos amfibolerne findes der orthorombiske og monokline former, såkaldte ortho- og clinopyroxener.

Der er beskrevet et meget stort antal pyroxenmineraler, og Den Internationale Mineralogiske Association har på grundlag af den kemiske sammensætning foreslået et forenklet system, der opdeles i følgende grupper: Magnesium-jern-pyroxener, fx orthopyroxenerne enstatit og ferrosilit og clinopyroxenen pigeonit. De to førstnævnte danner blandingskrystaller; således kaldes magnesiumrige blandinger bronzit, og blandinger med større indhold af jern kaldes hypersthen. Disse mineraler findes i ultramafiske bjergarter som lherzolit og harzburgit, i tholeiitiske basalter og norit samt i metamorfoserede bjergarter dannet under granulitfacies og ved højtemperatur-kontaktmetamorfose. Pigeonit kan kemisk opfattes som en blanding af orthopyroxen og diopsid-hedenbergit. Det er stabilt ved høje temperaturer og findes fx i andesit, basalt og gabbro, men afblandes til orthopyroxen og clinopyroxen ved lavere temperaturer.

De følgende grupper er clinopyroxener: Calcium-pyroxener er fx diopsid-hedenbergit og augit, der har stor udbredelse i magmabjergarter som basalt og gabbro. Diopsid findes også i kontakt- og regionalmetamorfoserede kalkaflejringer. Gruppen calcium-natrium-pyroxener omfatter fx omphacit, der er en blanding af augit og jadeit og findes i bjergarten eclogit, og ægirinaugit, en blanding af augit og ægirin, som findes i fx nefelinsyenit. Natrium-pyroxener er fx jadeit, der findes i bjergarter, der er metamorfoseret ved høje tryk og lave temperaturer (blåskiferfacies), og ægirin, der findes i peralkaline magmabjergarter som fx agpaitiske nefelinsyenitter. Til lithium-pyroxenerne hører bl.a. spodumen, der især findes i granitpegmatitter, ofte som store krystaller, der kan blive mere end 10 m lange. Farvede varieteter er smykkestenene hiddenit og kunzit.