rift

rift, riftzone, riftsystem, geologisk struktur dannet ved ekstension, dvs. dannelse af strækningsspændinger i jordskorpen i forbindelse med de konstruktive rande af de store lithosfæreplader.

Siden introduktionen af pladetektonik-teorien er betegnelsen særlig blevet tilknyttet de seismisk aktive vulkanske spredningssystemer. Resultatet er ofte riftdale, der er langstrakte indsynkninger begrænset af normalforkastninger (se forkastning), og som kan være 30-60 km brede med stejle, ofte trappeformede sider.

Spredningssystemerne danner systemer på flere hundrede kilometers længde. I oceanerne markeres de af midtoceanryggene. På bunden af Atlanterhavet og Det Indiske Ocean danner de 1-2 km dybe riftdale med udbredt basaltisk vulkanisme; på kontinenterne er der udviklet mere uregelmæssige systemer af fladbundede dale med vulkankegler og dybe søer. Vulkanismen i de kontinentale rifts er ofte ekstremt alkalisk.

Større sideværts-forkastninger som Jordandalen med Det Døde Hav og Sankt Andreas-forkastningen blev tidligere betegnet som rifts.

Til forskel fra en rift er en gravsænkning en rent strukturel betegnelse; gravsænkninger findes således også uden for egentlige riftzoner.