Mont Pelée

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Mont Pelée, 1397 m høj vulkan på den caribiske ø Martinique i øgruppen De Små Antiller. Mont Pelée er kendt for et eksplosivt udbrud 8.5.1902, hvor hele den nærliggende by St. Pierre blev udslettet. Ved udbruddet omkom ca. 30.000 mennesker, og kun to overlevede.

Udbruddet blev så heftigt, fordi en prop af størknet lava havde blokeret den centrale kanal i vulkanen, hvorved der blev opbygget et meget stort gastryk. Ved udbruddet strømmede en hed sky af gasser og vulkanske bomber og aske ud gennem siden af vulkanen, ned over St. Pierre og havnen og ud over vandet, hvor 18 skibe, som lå for anker, enten brændte op eller sank ved skyens passage. Denne type sky er kendt som en pyroklastisk sky, eller nuée ardente.

I forbindelse med udbruddet blev den størknede lavaprop langsomt presset op gennem vulkankrateret og nåede en højde på 300 m, inden den brød sammen.

Mont Pelée har siden været i udbrud i perioden 1929-32. I forbindelse med disse har udstrømmende lava formet den nuværende vulkankegle. Vulkanen hører pladetektonisk til en gruppe af caribiske vulkaner, der dannes på grund af underskydning af Atlanterhavspladen under Den Caribiske Plade.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
08/05/2013
Johannes Lundstrøm
08/05/2013
Redaktionen
08/05/2013
Oprindelig forfatter
HFri
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki