regnemaskine

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Elektronisk bordregnemaskine.

Elektronisk bordregnemaskine.

regnemaskine, maskine, der kan udføre en eller flere af de fire aritmetiske operationer (addition, subtraktion, multiplikation og division). Betegnelsen dækker ikke regneinstrumenter som abacus og regnestok.

I mekaniske regnemaskiner repræsenteres tallene på et tælleværk bestående af cifferhjul, som er opdelt i og kan stå i 10 forskellige positioner svarende til cifrene 0, 1, ..., 9. Viser et cifferhjul 2, og drejes det tre positioner, vil det vise 5, hvorved additionen 2+3 er udført.

Ud fra dette princip og en mekanisme til menteoverførsel kan de aritmetiske operationer for flercifrede tal opbygges, hvorved der bliver tale om digitale maskiner. I elektroniske regnemaskiner repræsenteres tallene vha. elektriske spændinger i et elektrisk kredsløb ofte ved binær repræsentation af tallet.

De første mekaniske regnemaskiner blev konstrueret af Wilhelm Schickard (1592-1635) ca. 1624, Blaise Pascal fra 1642 og G.W. Leibniz ca. 1670. Pascals var en additionsmaskine, mens Leibniz' også kunne udføre multiplikationer halvautomatisk. Selvom Pascal konstruerede ca. 50 maskiner, betød bl.a. tidens upålidelige teknik en meget begrænset anvendelse, og frem til 1800-t. blev de mekaniske regnemaskiner betragtet som avanceret legetøj.

Først med muligheden for massefremstilling af ens enkeltdele blev mekaniske regnemaskiner en kommerciel succes i 1800-t., og en række forbedringer blev foretaget. Omkring 1885 blev indkodning af tal via taster mulig i stedet for den tidligere langsommere indstilling via tapper e.l. Kort tid efter kom de første maskiner, der kunne klare alle fire aritmetiske operationer.

I begyndelsen af 1900-t. fremkom regnemaskiner med papirstrimmel til beregningskontrol, og håndsvinget blev erstattet af en elektrisk motor. Hulkortmaskiner, der ca. 1900-80 blev anvendt til administrativ databehandling, kunne også anvendes som regnemaskiner.

Arbejdet med at udvikle en maskine, der automatisk kunne udføre længere beregningssekvenser, førte 1935-45 frem til computeren ved at gå fra mekanik til elektronik. Elektroniske computere var i begyndelsen meget store, men udviklingen af integrerede elektroniske kredsløb i 1960'erne gjorde det også muligt at lave elektroniske bordregnemaskiner, hvilket i 1970'erne førte videre til lommeregneren.

Lommeregnere i begyndelsen af 2000-t. er meget mere end en regnemaskine, da de også kan udføre mere komplicerede matematiske operationer og ofte har et grafisk display til visning af funktionsgrafer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
29/08/2011
larshoej
29/08/2011
Redaktionen
05/02/2009
Ekspert
architon
Oprindelig forfatter
KR
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki