informationssøgning

informationssøgning, både den adfærd og den computerbaserede proces, der finder sted ved indhentning af information fra et informationssystem, fx et bibliotek, en database eller et netværk.

Informationssøgningen består af interaktiv kommunikation mellem informationssøgeren (brugeren) og et valgt informationssystem. Brugeren producerer en forespørgsel til systemet bestående af søgeparametre svarende til systemets dataregistre, fx emne- og navneregistre. Afhængigt af systemets søgemåde afsendes et svar i form af dokumenter. Brugeren bedømmer de indhentede data i lyset af sit informationsbehov og kan nu ændre sin forespørgsel, hvorpå systemet udfører en ny søgning.

Forskning viser, at informationsbehov ofte indledningsvis beskrives med få søgeord, normalt 1-2 termer, også når vidensniveauet på forhånd er højt. Dette kaldes etiketteeffekten. Den betyder bl.a., at et søgesystem vanskeligt kan bestemme søgningens type fra begyndelsen af interaktionen og målrette søgningen, der dermed bliver semantisk åben og upræcis. Ved bevidste emnebehov formår søgeren derimod hurtigere at vurdere og korrigere en søgning via systemsvar og egne erkendelsesprocesser.

Elektronisk informationssøgning begyndte i 1960'erne. Søgemåden baserer sig på boolesk algebra: Fællesmængden af søgeparametrene definerer alle de fundne dokumenter på linje. Med tiden øgedes antallet af søgeregistre, bl.a. til også at omfatte ord fra resuméer. Ord fra selve dokumentindholdet blev søgbare fra 1990'erne. Med den øgede adgang til indholdet, ikke mindst via internettet, vokser mængden af fundet, men ofte irrelevant information kraftigt. I 1990'erne udvikledes nye statistiske søgemåder: betinget sandsynlighed, hvor systemet via brugerens løbende relevansdomme viser de sandsynligt mest relevante objekter, og vektorrum, hvor objekters og forespørgslens ord vægtes og udgør vektorer, hvis indbyrdes vinkelmål beregnes; vinkelmålet angiver graden af overensstemmelse. Se også informationsvidenskab.