trækul

trækul, den rest, som bliver tilbage, når træ underkastes en tørdestillation, dvs. en ophedning i et lukket rum uden luftens adgang. Trækul indeholder 80-90% kulstof og nogle få % aske. Indtil begyndelsen af 1800-t. blev trækul fremstillet i såkaldte miler (se også kulsvier), en metode, som var kendt allerede i oldtiden. Trækul blev i mange hundrede år brugt til udsmeltning af jern, og det var en vigtig bestanddel af sortkrudt.

I løbet af 1800-t. blev der udviklet ovnanlæg, hvori træet blev kørt på vogne igennem opvarmede kanaler. Det blev hermed muligt at opsamle og delvis kondensere de afdestillerede bestanddele, og den dannede gas kunne bruges til opvarmning af ovnen. Af kondensatet kunne der udvindes bl.a. methanol (træsprit), eddikesyre og tjære, som blev brugt til imprægnering af træ. Fremstilling af trækul har nu ikke større betydning i industrialiserede lande. Dog bruges trækul som adsorptionsmiddel (se adsorption) og som grillkul.