Sophus Mads Jørgensen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Sophus Mads Jørgensen fotograferet i begyndelsen af 1890'erne i det nyindrettede Kemisk Laboratorium på Polyteknisk Læreanstalt, der dengang lå i Sølvgade i København. Han arbejdede oftest alene i laboratoriet, uden hjælp fra assistenter og studerende, i modsætning til flere samtidige kolleger, fx Alfred Werner, der oftest overlod det til andre at udføre forsøgene. Bemærk, at Jørgensen bærer diplomatfrakke og hverken kittel eller beskyttelsesbriller; han stolede på, at han arbejdede sikkert og uden risiko for sprøjt eller andet spild. Hans præparater blev o. 1940 undersøgt, hvor man fandt nøje overensstemmelse med Jørgensens analyseresultater.

Sophus Mads Jørgensen, 4.7.1837-1.4.1914, dansk kemiker. Jørgensen var student fra Sorø Akademi, hvor J.F. Johnstrup havde vakt hans interesse for kemi. Han blev indskrevet ved Københavns Universitet i 1857 og modtog sin doktorgrad i 1869 med afhandlingen Overjodider af Alkaloiderne. Han blev bestyrer af Polyteknisk Læreanstalts kemiske laboratorium i 1866 og først lektor og siden professor i kemi (1887) ved universitetet.

Jørgensens hovedindsats lå i udviklingen af den tidlige koordinationskemi; han blev meget anset både i Danmark og udlandet for disse arbejder. Hans eksperimentelle arbejde havde stor betydning for A. Werners teori om kompleksforbindelsernes struktur.

Jørgensen har haft stor indflydelse på dansk kemiundervisning ved at skrive en række fremragende lærebøger. Hans interesse for kemiens historie gav sig udslag i en række historiske værker, bl.a. Om Iltens Opdagelse (1907) og Det kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie indtil 1830 (posthumt 1916).

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

S.M. Jørgensen malet af P.S. Krøyer ca. 1895 som forstudie til »Et møde i Videnskabernes Selskab«. Institut for Kemi, DTU.

© Dette billede må du ...

Sophus Mads Jørgensen (1837-1914). Foto.

© Dette billede må du ...

Sophus Mads Jørgensen fotograferet i begyndelsen af 1890'erne i det nyindrettede Kemisk Laboratorium på Polyteknisk Læreanstalt, der dengang lå i Sølvgade i København. Han arbejdede oftest alene i laboratoriet, uden hjælp fra assistenter og studerende, i modsætning til flere samtidige kolleger, fx Alfred Werner, der oftest overlod det til andre at udføre forsøgene. Bemærk, at Jørgensen bærer diplomatfrakke og hverken kittel eller beskyttelsesbriller; han stolede på, at han arbejdede sikkert og uden risiko for sprøjt eller andet spild. Hans præparater blev o. 1940 undersøgt, hvor man fandt nøje overensstemmelse med Jørgensens analyseresultater.

Viser 3 af 3 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
HToN
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki