gadolinium, (efter J. Gadolin og -ium til betegnelse af grundstof), grundstof nr. 64, atomtegn Gd.
| Nummer | 64 |
| Atomtegn | Gd |
| Navn | gadolinium |
| Relativ atommasse | 157,25 |
| Densitet | 7,901 g/cm3 (20 °C) |
| Smeltepunkt | 1313 °C |
| Kogepunkt | 3273 °C |
| Opdagelse | 1880 (J.C. Galissard de Marignac) |
Gadolinium tilhører lanthaniderne og blev opdaget i 1880 af den schweiziske kemiker Jean Charles Galissard de Marignac i mineralet gadolinit. Senere har man fundet det i mineralerne bastnäsit og monazit. Metallisk gadolinium fremstilles af gadoliniumklorid ved reduktion med calcium. Gadolinium er et sølvhvidt metal, der holder sig ret godt i luften, reagerer langsomt med vand og hurtigt med fortyndede opløsninger af syrer. Gadoliniumforbindelser benyttes i billedrør til farvefjernsyn, og metallisk gadolinium indgår i en række legeringer.
I kemiske forbindelser optræder gadolinium i oxidationstrin +3, fx i gadolinium(III)klorid, GdCl3. Oxidationstrin −3 kan opnås i forbindelsen GdH3. Se lanthanider (forbindelser).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki