guld (forekomstmåde)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Guld. Det er en udbredt misforståelse, at guld forekommer i så store koncentrationer, som Carl Barks lader Joakim von And møde her. Den gamle gnier har til gengæld fået fat i visse geologiske aspekter, idet guld, når det forekommer som synlige korn eller egentlige mineraler, ofte findes sammen med kvarts. Tegningen er fra Inka-guldet (1959).

Fra gammel tid skelner man mellem bjergguld (primært guld), der findes i fast fjeld, og vaskeguld (sekundært guld), der forekommer i løse aflejringer. Gedigent guld findes fint fordelt i mange forskellige bjergarter, men oftest med de største koncentrationer af gedigent guld i kvartsgange og -årer, hvor det kan findes som synlige korn. Guld kan også findes i ringe mængde som mikroskopiske korn indlejret i mineralerne pyrit (svovlkis), chalcopyrit (kobberkis), galena (blyglans) og arsenopyrit.

Ved forvitring af de guldholdige bjergarter frigøres guldpartiklerne og skylles sammen med kvarts ud i floder som grus, hvor guldet pga. sin store tyngde koncentreres i tungsandsforekomster (placers). I enkelte tilfælde findes store guldklumper. I tropiske egne skyldes dannelsen af disse konkretioner kemiske reaktioner, som opløser og genudfælder guld. I arktiske egne dannes guldklumper ved mekaniske sammenstød, hvor korn af det bløde metal svejses sammen.

Kendte guldklumper (sekundært guld)
navn år findested vægt i kg
Welcome 1858 Ballarat, Victoria, Australien 69,0
Zarewo Alex 1880* Miask, Ural, Rusland 36,0
Hand of Faith 1980 Victoria, Australien 26,3
Little Hero 1890 Pilbera, Western Australia 10,2
Greenville 1982 Plumas County, Californien, USA 2,4
Eldorado Creek 1915 Dawson, Yukon Territory, Canada 2,2
E. Kivinen 1935 Luttojoki, Inari, Finland 0,4
* Årstal usikkert  

Guldforekomster. Der er fundet guld fra alle Jordens tidsperioder, men de fleste og største brydeværdige guldforekomster findes enten i meget gamle eller i unge bjergartsmiljøer. De ældste forekomster findes i de såkaldte grønstensbælter, der er mere end 2500 mio. år gamle, og i fossile tungsandsforekomster. De unge guldførende bjergartsmiljøer findes i forbindelse med tertiære magmabjergarter (de såkaldte epigenetiske dannelser i og omkring Stillehavet). De fossile tungsandsforekomster i Witwatersrand, Sydafrika, der blev dannet for 3000-2100 mio. år siden, er verdens største guldkilde. Grønstensbælterne er den næstvigtigste kilde med store forekomster i bl.a. Australien, Indien, Canada og Brasilien. De tertiære forekomster findes bl.a. i Papua Ny Guinea og Filippinerne.

Læs mere om guld.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Guld. Det er en udbredt misforståelse, at guld forekommer i så store koncentrationer, som Carl Barks lader Joakim von And møde her. Den gamle gnier har til gengæld fået fat i visse geologiske aspekter, idet guld, når det forekommer som synlige korn eller egentlige mineraler, ofte findes sammen med kvarts. Tegningen er fra Inka-guldet (1959).

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/08/2011
Oprindelig forfatter
HSten
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki