Oxygen. Den klassiske opstilling til fremstilling af oxygen. Fra tildrypningstragten hældes hydrogenperoxid, H2O2, ned på mangandioxid, MnO2. På billedet ledes det dannede oxygen ned i en skål med sæbevand, og der dannes sæbebobler fyldt med oxygen.
oxygen, grundstof nr. 8, placeret i det periodiske systems 16. gruppe; atomtegn O. Oxygen findes i den atmosfæriske luft som ilt, hvis molekyler indeholder to oxygenatomer, O2, og udgør ca. 21%. Ilt er en farve- og lugtløs gas, som kan fortættes til en lyseblå væske; ved yderligere afkøling bliver væsken til et fast stof. I atmosfæren findes også små og variable mængder af ozon, hvis molekyler, O3, indeholder tre oxygenatomer. Ilt kan opløses i vand, og det er denne opløste ilt, som betinger livet af fx fisk i vandet.
| Ordet oxygen kommer af gr. oxys 'sur, syreholdig' og -gen. |
Oxygen dannes ved planternes fotosyntese, og det frigøres ved opvarmning af en række oxygenrige forbindelser, fx salpeter. De store mængder, der anvendes i industrien, fremstilles ved destillation af flydende luft. Ilt fremstilles også ved elektrolyse af vand, hvorved man samtidig får brint.
Mange oxygenforbindelser kan beskrives ved, at et oxygenatom med to elektronparbindinger er bundet til andre atomer, fx vand: H-O-H. Andre kan beskrives ved, at et oxygenatom har optaget to elektroner og er blevet til en oxidion, O2-, fx calciumoxid: Ca2+ , O2-. Bindingsforholdene er dog ofte langt mere komplicerede; iltmolekylet, O2, er nærmest to oxygenatomer bundet sammen med en elektronparbinding, og hvert med en fri elektron: O-O.
| Nummer | 8 |
| Atomtegn | O |
| Navn | oxygen |
| Relativ atommasse | 15,9994 |
| Densitet | 1,33 g/l (20 °C) |
| Smeltepunkt | -218,4 °C |
| Kogepunkt | -182,962 °C |
| Opdagelse | 1774 (J. Priestley) |
Den britiske kemiker Joseph Priestley opvarmede 1.8.1774 vha. et stort brændglas kviksølvkalk (kviksølv(II)oxid) og fik dannet en gas, som han opsamlede. Han anbragte et lys i gassen og så, at forbrændingen gik langt hurtigere. Han fyldte en glasklokke, hvor der i forvejen var anbragt en mus, med gassen, og han så, at musen levede ubekymret videre. Disse iagttagelser viste sig at være så skelsættende, at mange historikere anser 1.8.1774 for den dag, kemien blev født.
Priestley fortalte A.L. Lavoisier om sit forsøg; og denne holdt et halvt år senere et foredrag i det franske akademi og forklarede, at den nye gas var nøglen til kemien: Når stoffer som svovl, fosfor og metaller opvarmes i luften, forbinder de sig med oxygen og danner oxider. Det forklarede, at vægten øgedes ved disse reaktioner.
Lavoisier bemærkede, at der dannedes syre, når svovl og fosfor brændte. Derfor indførte han navnet oxygen 'det syredannende'. Her tog han dog fejl; få år efter påvistes, at der findes syrer som hydrogensulfid, H2S, og hydrogencyanid, HCN, der ikke indeholder oxygen.
Oxygen er det hyppigste grundstof i jordskorpens bjergarter. Det udgør 47 vægtpct. af Jordens skorpe, og det samlede indhold af oxygen i jordskorpen, havene og luften andrager 49% ... Læs mere om geokemi og mineralogi.
Oxygen er en central bestanddel af de organiske stoffer, som alle organismer er opbygget af, og af det vand, som organismerne for en stor del også består af; fx er ca. 65 vægtpct. af et menneske oxygen. Oxygen dannes af planter ved fotosyntese og forbruges af aerobe (iltkrævende) organismer, der er afhængige af oxygen ved forbrænding af føden (se respiration og stofskifte) ... Læs mere om oxygen - biologi.
Da oxygen er det stærkeste oxidationsmiddel næst efter fluor, har det oxidationstrin −2 i næsten alle binære forbindelser med andre grundstoffer, undtagen i dets fluorforbindelser. Forbindelser med oxygen i oxidationstrin −2 omtales under oxider ... Læs mere om oxygen - forbindelser.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki