praseodym, (af lat. praseodymium, af gr. prasios 'grøn', af prason 'porre', og didymos 'tvilling' og lat. -ium til betegnelse af grundstof), grundstof nr. 59; atomtegn Pr. Praseodym er et af lanthaniderne. I 1885 opdagede C. Auer von Welsbach praseodym og neodym, to grundstoffer med næsten ens egenskaber. Metallisk praseodym kan fremstilles af praseodym(III)klorid ved reduktion med calcium. Det er et blødt, sølvglinsende metal, som i luften oxideres til praseodym(III)oxid. Praseodym anvendes som katalysator ved visse reaktioner, i nogle legeringer med helt specielle egenskaber og i visse lasere. Didym, dvs. blandingen af neodym og praseodym, benyttes i specialglas, der absorberer gult natriumlys og intet andet. Forbindelser af praseodym i oxidationstrin +3 er som regel grønne. Se også lanthanider.
| Nummer | 59 |
| Atomtegn | Pr |
| Navn | praseodym |
| Relativ atommasse | 140,908 |
| Densitet | 6,77 g/cm3 (20 °C) |
| Smeltepunkt | 935 °C |
| Kogepunkt | 3512 °C |
| Opdagelse | 1885 (C. Auer von Welsbach) |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki