energibalance

energibalance, en opstilling af et regnskab for de energimængder, der går ind i og ud af et givet system. Ordet "system" bruges her i en meget bred betydning. Det kan betegne en enkelt industriel operation, fx en tørringsproces, et stort industrielt anlæg, en levende organisme, et land eller hele Jorden. Alle de former for energi, der indgår i beskrivelsen af systemet, skal tages med i balancen. Det kan være mekaniske energiformer som bevægelsesenergi og trykenergi, termisk energi og elektrisk energi.

Energibalancens teoretiske basis er loven om energiens konstans: Energien kan ikke forsvinde eller opstå, men den kan ændres fra én form til en anden; fx kan et brændsels kemiske energi omdannes til varmeenergi ved forbrænding, og varmen kan blive til trykenergi i en dampkedel.

Energibalancen for et system kan opstilles som en ligning. For et åbent system, dvs. et system, over hvis grænse der strømmer energi, kan ligningen lyde: "Indgående energi er lig med udgående energi" (IND = UD), idet begge sider af ligningen skal udregnes som energi pr. tidsenhed, fx i enheden watt (joule pr. sekund), og idet alle relevante energiformer skal medregnes. Endvidere forudsættes det, at systemet er stationært, dvs. uforanderligt igennem tiden. I et ikke-stationært system kan det samlede energiindhold vokse eller aftage med tiden, og energibalancen kan, fx for et ophobende system, skrives som "IND = OPHOBET + UD".

Idet en energibalance er en ligning, kan den bruges til bestemmelse af én ubekendt, som kan være en energistrøm, der er svær at måle direkte. På denne måde kan man fx bestemme varmetabet pr. time fra en tørringsoperation. Energibalancen kan her resumeres således: "Energi ind med varm luft og med vådt tørregods er lig med energi ud med brugt luft og med tørt gods plus det ukendte varmetab til omgivelserne".