Vikingetidens keramik betegner et lavpunkt, hvad angår fremstillingsteknik, formgivning og kartyper. Genstandene er i reglen plumpt opbygget i hånden med tykke vægge og er brændt ved lave temperaturer, hvilket gør godset porøst og skrøbeligt. Det stærkt begrænsede antal karformer spænder fra små skåle over større urneformede opbevaringskar til spandformede kar. Mens fladbundede kar dominerede det østlige Danmark, var halvkugleformede kar udbredt i Jylland; denne variation afspejler muligvis forskelle i udformningen af ildsteder. Importeret lertøj markerer sig tydeligt ved bedre kvalitet og formgivning i fund fra fx Ribe og Århus. Særlig hyppigt forekommer her den i Rhinlandet udviklede kuglepotte, velbrændt med kugleformet korpus og distinkt randparti tildannet med formtræ o.l. I det østlige Danmark optræder importkeramikken hovedsagelig i form af den dekorerede slaviske keramik fremstillet på langsomt roterende drejeskive. Nye bopladsfund fra Sjælland viser, at importen af slavisk keramik har taget sin begyndelse ikke senere end 800-t. I løbet af 1000-t. havde den slaviske keramiktype, nu også fremstillet på dansk grund og derfor betegnet Østersøkeramik, helt fortrængt tidens hjemlige keramikformer.
Fremstillingen af glaseret lertøj i Danmark blev påbegyndt omkring 1200-t. og hentede sine forbilleder i 1000-t.s engelske og nordvesteuropæiske keramiktyper, i Danmark fornemst repræsenteret ved store glaserede kander. Dette lertøj blev i overvejende grad fremstillet af professionelle håndværkere på hurtigt roterende drejeskiver og brændtes i egentlige pottemagerovne i modsætning til oldtidens milebrændte keramik. Fem middelalderlige pottemagerovne fra 1200- og 1300-t. samt affald fra yderligere tre pottemagerier fra samme tid er påtruffet i Danmark. Disse ovne er alle opbygget efter vidt forskellige principper, hvilket antyder, at det egentlige pottemageri er nået til Danmark ad forskellige veje.
Etableringen af lands- eller regionsdækkende produktionssteder for keramik opstod i senmiddelalderen. I 1500- og 1600-t. var der virksomme pottemagere i de fleste købstæder. En af dem, Lavrids Pottemager i Næstved, eksperimenterede omkring 1575 med tinglasur med henblik på fremstillingen af majolika eller fajance, en keramiktype, som 100 år tidligere var blevet udviklet i Italien.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki