kondensationspolymerisation, polykondensation, polymerisation, der foregår ved en gentagen kondensationsproces, dvs. med fraspaltning af enkelt opbyggede molekyler (oftest vand). Polyestere fremstilles ofte ved kondensationspolymerisation af en disyre (syre med to syregrupper) og en divalent alkohol (fx glykol) under vandfraspaltning. Polyamider (fx nylon) kan tilsvarende fremstilles ud fra en disyre og en diamin. Mange harpikstyper fremstilles ved kondensationspolymerisation under afgivelse af vand, fx epoxy, fenolformaldehyd og kresol. Et andet fraspaltningsprodukt fra en kondensationspolymerisation kan være hydrogenklorid som ved fremstilling af polycarbonater og polysulfoner.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki