alkohol (føtalt alkoholsyndrom)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Dette syndrom er sygdomsbilledet hos børn født af mødre, der har haft et stort alkoholforbrug under graviditeten.

Aristoteles (384-322 f.Kr.) skriver, at fordrukne kvinder føder børn, der er lige så sløve og slappe som mødrene selv. I 1700-t. beskrev engelske læger syndromet hos en gruppe børn fra Londons slumkvarter, men syndromet blev atter glemt og først genopdaget midt i 1900-t.

Gravide kvinder, som indtager mere end fire genstande (40 g alkohol) pr. dag, har stor risiko for at føde børn med syndromet. Fosteret kan ikke omsætte alkohol og har samme promille i vævene, som moderen har i blodet. Fosteret bliver svært væksthæmmet, og barnet vejer ved fødslen sjældent over 2000 g. Væksthæmningen, som også rammer hjernen, er udtalt i årene lige efter fødslen. Der er mental retardering i varierende grader og ofte mindre misdannelser. Karakteristiske ansigtstræk fortager sig delvist i løbet af barndommen. Det anslås, at der i Danmark årligt fødes 100-150 børn, som er mere eller mindre angrebet.

Læs også om organforandringer forårsaget af alkohol og om alkohol i øvrigt.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/05/2011
Oprindelig forfatter
NJBr
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki