alkohol (teknisk fremstilling)

© Per Jørgensen

Alkohol. Destillationen kan gennemføres i et system bestående af tre kolonner. I den første, råspritkolonnen, afdestilleres alkohol sammen med stort set alle andre flygtige organiske stoffer. Destillatet, som kaldes råsprit, indeholder ca. 85 vol.% alkohol. Resten af vandet og alle ikke-flygtige stoffer (gær, sukkerrester, salte) forlader kolonnens bund som en rest, der bruges i dyrefoder. Resten kaldes bærme, når råvaren er korn eller kartofler, eller spøl, når råvaren er sukkersaft (melasse).

Ren alkohol (ethanol) kan fremstilles ved destillation af en gæringsmæsk, dvs. en vandig blanding, hvori alkoholen er dannet ved gæring af kulhydrater. Gæringsmæsken indeholder efter gæringen ca. 10 vol.% alkohol; resten består hovedsagelig af vand. Herudover findes levende og døde gærceller, rester af kulhydrater, små mængder uorganiske salte og desuden en lang række organiske stoffer, som er biprodukter fra gæringen.

De fleste af disse biprodukter er flygtige (dvs. letfordampelige), og de giver derfor betydelige problemer ved den efterfølgende destillation. Problemet er størst, hvis alkoholen skal bruges til fremstilling af drikkevarer som fx dansk akvavit, idet alkoholen så skal have neutral lugt og smag. Det drejer sig om stoffer, som har lavere kogepunkt end alkohol, fx methanol (træsprit) og diacetyl, og stoffer, som har højere kogepunkt, fx propanoler, butanoler og især amylalkoholer; blandingen af disse højerekogende stoffer kaldes fuselolie.

Ved en anden metode omdannes gasarten ethylen (ethen), H₂C=CH₂, til alkohol ved reaktion med vand. Reaktionen foregår ved højt tryk, fx 100 atm, og høj temperatur, fx 300 °C. Blandingen af ethylen og vand ledes igennem et kornet katalysatorlag, som kan bestå af wolframoxid eller kiselgur fugtet med fosforsyre. Reaktionen er ufuldstændig, og reaktionsblandingen recirkuleres derfor igennem katalysatorlaget. Ethylen af høj renhedsgrad er nødvendig, idet urenheder vil nedsætte udbyttet.

I Danmark blev "ethylensprit" fremstillet af De Danske Spritfabrikker A/S i årene 1958-73 ved den såkaldte svovlsyremetode. Den fungerer ved lavere tryk og temperatur og generes ikke af urenheder i ethylenen. Svovlsyremetoden er imidlertid kostbar, idet store dele af anlægget skal bygges af syrefaste materialer; den er derfor opgivet af industrien. Alkohol fremstillet på ethylenbasis udgør ca. halvdelen af verdens samlede alkoholproduktion. Produktet anvendes til tekniske formål, men ikke til drikkevarer.

Koncentreret alkohol indeholder 96 vol.% ethanol. Denne blanding kan ikke forandres ved destillation (se azeotrop). Til mange formål i den kemiske industri har man imidlertid brug for helt vandfri alkohol, kaldet absolut alkohol (99,9 vol.%). Denne fremstilles ud fra vandholdig alkohol under tilsætning af benzen. Lidt alkohol, vand og benzen danner en ny azeotrop, som er lettere flygtig end alkohol og derfor destillerer af. Bundproduktet bliver den ønskede rene vandfrie — og benzenfrie — alkohol.

Læs mere om alkohol.