Christian Gottlieb Kratzenstein

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Christian Gottlieb Kratzenstein, 30.1.1723-6.7.1795, tysk-dansk læge, fysiker og kemiker. Kratzenstein studerede så forskellige emner som virkningen af elektricitet på mennesker og muligheden af luftsejlads med balloner. Efter en studierejse til Rusland blev han i 1753 professor i medicin og naturvidenskab ved Københavns Universitet. Han blev medlem af Videnskabernes Selskab, var i flere perioder universitetets rektor og deltog i 1772 i udarbejdelsen af Danmarks første farmakopé. I 1758 skrev han en lærebog i eksperimentalfysik, som indtil midten af 1790'erne dominerede den indledende undervisning i fysik og kemi. Den udkom i ti udgaver, og den viser ham som tilhænger af den aristoteliske kemi og flogistonteorien.

Kratzenstein døde som en skuffet mand; de videnskabelige forklaringer, han havde troet på og undervist i, havde vist sig at være forkerte, og en ny generation af kemikere havde overtaget hans plads.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
Bos
31/01/2009
Læs mere om Christian Gottlieb Kratzenstein
Christian Gottlieb Kratzenstein
 30.1.1723-7.7.1795, læge, fysiker. Døbt 2.2.1723 i ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki