Pierre-Joseph Pelletier

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Pierre-Joseph Pelletier, 22.4.1788-19.7.1842, fransk kemiker, som opdagede klorofyl og grundlagde alkaloidkemien. Han blev ansat ved École de pharmacie i Paris, og her indledte han (1809) en livslang forskning af naturstoffer, som han med passende opløsningsmidler udtrak af plantedele. Denne teknik ødelagde ikke naturstofferne i modsætning til den tidligere anvendte destillationsteknik. I 1818 indledte han et frugtbart samarbejde med Jean Bienaimé Caventou (1795-1877). Deres første bedrift var isoleringen af det grønne bladfarvestof klorofyl (1818). Derefter tog de fat på den gruppe stoffer, som J.B.A. Dumas senere (1835) kaldte alkaloider, dvs. de alkalilignende. De isolerede stryknin (1818), brucin (1819), cinchonin (1820) og koffein (1826). Deres vigtigste opdagelse var kinin, som de (1820) isolerede af kinabark, der havde været benyttet som droge siden begyndelsen af 1600-t. Kinin var indtil midten af 1900-t. det eneste virksomme lægemiddel mod malaria.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
Bos
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki