nitrater

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Nitratundersøgelser
  2. Nitratfølsomme områder

nitrater, salte af salpetersyre, fx kaliumnitrat, salpeter, KNO3. Nitrater finder især anvendelse som kunstgødning. Se nitrogen (forbindelser).

Nitratmineraler har NO3- som anion og omfatter niter (kalisalpeter eller blot salpeter, KNO3), nitratine (chilesalpeter, NaNO3), nitrobarit (bariumsalpeter, Ba(NO3)2) og nitrocalcit (kalksalpeter, Ca(NO3)2). De fleste nitratmineraler, dog ikke niter, opløses af atmosfærens vanddamp.

Nitratundersøgelser

Ordet nitrat kommer af nitro- og -at.

I Danmark følges jordens nitratindhold vha. et landsdækkende kvadratnet med i alt ca. 820 faste målesteder med en indbyrdes afstand på 7 km. Kvadratnettet, der ud over landbrugsarealer omfatter 30% måleflader i skov, eng, hede o.a., blev etableret i 1986 af Landskontoret for Planteavl med det primære formål at danne grundlag for de årlige prognoser for kvælstofbehovet i forbindelse med planteavlen. Ved målingen af jordens indhold af mineralsk kvælstof (N-min) i 1 m dybde på forskellige årstider kan udvaskningen af kvælstof under de forskellige jordbunds- og driftsforhold endvidere belyses. Målefladerne benyttes også til målinger af danske jorders indhold af bl.a. tungmetaller og pesticider.

Nitratfølsomme områder

Nitrat, der kan gøre drikkevand sundhedsskadeligt, følger med vandet gennem jorden ned mod grundvandslagene. På vej gennem lerlagene omsættes nitrat til den uskadelige kvælstofgas (N2). Men i landbrugsområder kan lerlagene ikke altid omsætte de betydelige nitratmængder, bl.a. hvis lerlagene er for tynde. Problemerne er særlig store, hvor kalkundergrunden ligger tæt ved jordoverfladen. Disse områder kaldes nitratfølsomme områder. Her skal der tages særlige miljøhensyn for at beskytte grundvandet. Nitratfølsomme områder er med et skønnet omfang på 50.000 ha særlig udbredt i Nordjylland og omkring Viborg og Aarhus. Et lerlag på 15 m anses for at være tilstrækkeligt til at beskytte grundvandet. Men selv gennem tykke lerlag kan nitratholdigt vand finde vej, når det følger sprækker. Vedrørende forurening med nitrat, se landbrug (forurening). Se også kvælstofkredsløb.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. Internet.Hvorfor er det der?
  2. Arganolie
  3. Fl
  4. CERS
  5. Lv
  6. C#
  7. borider
  8. TNS Gallup
  9. sparagmit
  10. Energimuseet

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
18/10/2012
Oprindelige forfattere
BLMa
01/02/2009
JRo-H
01/02/2009
KSkr
01/02/2009
SERa
01/02/2009
© Denne artikel må du ...

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki