vand (vandresursen)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Andeopdræt til jagt i damme og små søer er en alvorlig forureningskilde. Ænderne holdes ofte i betydeligt antal i forhold til søens størrelse, og fosfor fra deres ekskrementer kan eutrofiere (overgøde) søen. En and udskiller 0,24 g fosfor pr. dag (andeækvivalent), et menneske 2,7 g (personækvivalent); et andehold på 100 ænder i en sæson kan således forurene så meget som en dansk normalfamilie på et år. Andehold er meget udbredt: Af 728 søer i fem amter, der blev undersøgt 1995-98, var der andehold i ca. en tredjedel.

Adgang til ferskvand har altid været bestemmende for menneskets bosættelsesmønstre. Med større teknologisk kunnen, især i forbindelse med udviklingen af jordbruget, har mennesket været i stand til at regulere og manipulere med vandets naturlige kredsløb.

Historie

Kunstvanding i større målestok har været praktiseret i verdens tørre egne i mere end 5000 år og udgør fortsat den største del af det menneskelige vandforbrug (ca. 75%). Lokalt har kunstvanding ændret jordbundsforhold og naturlig dræning, sedimentation og fordampning. I 1900-t. har industriel teknologi forstærket de miljømæssige følger, bl.a. ved anlæggelsen af enorme reservoirer som Nassersøen i Egypten. Udtørringen af Aralsøen som følge af vandafledning fra floderne Amu Darja og Syr Darja i Centralasien er det hidtil mest dramatiske eksempel på økologisk forandring pga. kunstvanding.

Kontrollen med vandresurser har gennem historien været et vigtigt politisk redskab. Allerede i Mesopotamien for 5000 år siden besad bystaterne oppe ad floden en strategisk fordel i forhold til downstream-staterne, nøjagtig som fx Tyrkiet i dag gør det i forhold til Syrien og Irak. Også i Israel/Palæstina er kontrollen over Genesaretsøen, Jordanfloden og ferskvand i det hele taget et væsentligt konfliktpunkt, og i kontrollen over de besatte områder benyttes vandvåbnet flittigt.

Energi. Før fossilenergi blev tilgængelig, udgjorde vand og vind de eneste energikilder ud over muskelkraft. Vandmøller af forskellig slags har været udbredt i den gamle verden siden oldtiden og benyttedes hovedsagelig til at male korn. Fra højmiddelalderen og frem voksede antallet af vandmøller støt i Europa. Det anslås, at der i midten af 1700-t. har været mellem 500.000 og 600.000, og de anvendtes nu også i minedrift og til forarbejdning af tekstiler, papir mv. Dampmaskinen og udnyttelsen af fossilenergi førte til lukning af de fleste, men fra slutningen af 1800-t. blev vand med bygningen af de første vandkraftværker igen udnyttet som energikilde; vandkraft yder nu ca. 7% af verdens energi (se også vandkraftværk (energiforsyning fra vandkraft)).

Transport. Før fremkomsten af jernbaner udgjorde vandvejene den mest effektive infrastruktur. Floder er blevet inddiget for at stabilisere dem og sikre sejladsen, og de er blevet forbundet med kanaler for at lette transport og kommunikation. I Kina anlagdes fra 500-t. f.Kr. den efterhånden mere end 1500 km lange Kejserkanal for at føre forsyninger fra Chang Jiang-bækkenet i syd til Beijing, det politiske og militære center i nord. I Europa blev større kanalsystemer anlagt i Nederlandene, Tyskland og Polen i 1500-t., i Frankrig i 1600-t. og i England og Wales i anden halvdel af 1700-t. I USA anlagdes talrige kanaler i 1800-t., indtil de blev udkonkurreret af jernbaner.

Bortledning. Som følge af den industrielle revolution, befolkningstilvæksten og urbaniseringen fra 1700-t. og frem er vandforbruget vokset stærkt; især i 1900-t. har industrialiseringen medført kemisk forurening af vandresurserne. For at adskille brugsvand og den voksende mængde spildevand har man siden midten af 1800-t. anlagt kloaksystemer (afløbssystemer) i den vestlige verdens storbyer, hvilket har forbedret folkesundheden, men også belastet vandløb og kystnære farvande yderligere. Allerede omkring 1850 var Themsen så forurenet, at kun bakterier kunne leve i dens nedre løb. Industrialiseringen af landbruget med brug af sprøjtemidler og kunstgødning har ikke kun bidraget til forurening af overfladevand, men mange steder også af grundvandet, som netop i takt med forureningen af overfladevand er blevet benyttet som kilde til drikkevand.

I den vestlige verden har den øgede miljøbevidsthed, som voksede frem i slutningen af 1900-t., flere steder ført til indførelsen af spildevandsrensning. Men fx i Latinamerika renses kun et par procent af spildevandet, og globalt er vandforureningen stigende. Forurenet vand er stadig den væsentligste årsag til børnedødelighed i den tredje verden.

Læs mere om vandresursen i underemnerne herunder eller om vand i øvrigt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Andeopdræt til jagt i damme og små søer er en alvorlig forureningskilde. Ænderne holdes ofte i betydeligt antal i forhold til søens størrelse, og fosfor fra deres ekskrementer kan eutrofiere (overgøde) søen. En and udskiller 0,24 g fosfor pr. dag (andeækvivalent), et menneske 2,7 g (personækvivalent); et andehold på 100 ænder i en sæson kan således forurene så meget som en dansk normalfamilie på et år. Andehold er meget udbredt: Af 728 søer i fem amter, der blev undersøgt 1995-98, var der andehold i ca. en tredjedel.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
02/01/2013
Marie-Louise Hammer
27/11/2012
Redaktionen
19/01/2010
Ekspert
KBlP
Oprindelige forfattere
CHun
02/02/2009
PChr
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki