sojaolie, planteolie udvundet af sojabønner ved udpresning eller ekstraktion med ekstraktionsbenzin; anvendes som spiseolie, til fremstilling af margarine og i male- og sæbeindustrien. Den rest, der bliver tilbage efter udpresning, kaldes sojakager, og resten efter ekstraktion sojaskrå; i tørret form formales de til sojamel. Disse produkter er meget proteinholdige og anvendes til dyrefoder, sojamel tillige til fremstilling af proteinkoncentrater, der tilsættes fødevarer.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki