rumprodukt, matematisk regneoperation, der til tre vektorer a, b, c i rummet knytter et tal [abc] kaldet rumproduktet af vektorerne. Det er defineret som (a×b)∙c, altså som skalarproduktet af a×b (se krydsprodukt) og c. Rumproduktet er lig med volumenet af det parallelepipedum, der udspændes af a, b, c, idet volumenet regnes med fortegn, således at det er positivt eller negativt, eftersom a, b, c udgør en højre- eller venstreskrue. Rumproduktet er nul, hvis vektorerne ligger i samme plan.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki