Forskningscenter Risø

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Forskningscenter Risø udvikler apparatur bl.a. til brug inden for materialeforskning. Det viste system skal benyttes i forbindelse med undersøgelse af materialer ved hjælp af højenergetisk røntgenstråling, såkaldt synkrotronstråling. Den indgående synkrotronstrålingsretning er vist med laserlys.

Forskningscenter Risø, tidl. sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på halvøen Risø ved Roskilde Fjord; fusionerede primo 2007 sammen med en række andre forskningsinstitutioner under Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Forskningscenter Risø er Danmarks største forskningsinstitution og udfører naturvidenskabelig og teknologisk forskning inden for især energiteknologi og -planlægning, miljøaspekter inden for energi-, industri- og jordbrugssektoren, bioproduktion, materialer, nanoteknologi, måleteknik til industrielle formål samt nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse. Næsten halvdelen af omsætningen stammer fra opgaver, der er rekvireret af myndigheder og industri.

I 1956 oprettedes Atomforsøgsstationen Risø af Atomenergikommissionen med henblik på forskning i fredelig udnyttelse af atomenergi. Risøs tre forskningsreaktorer er de eneste kernereaktorer, der har været i drift i Danmark. Da Atomenergikommissionen blev nedlagt i 1976, blev Risø en institution med egen bestyrelse under det daværende Handelsministerium. Ved folketingsbeslutning i 1985 udgik kernekraft af dansk energiplanlægning, og ved en lovændring året efter blev det besluttet at videreføre Forskningscenter Risø som en selvstændig forskningsinstitution, som myndigheder og industri kan rekvirere forskning og rådgivning fra.

I 2000 blev det besluttet at stoppe driften af Risøs sidste forsøgsreaktor DR3 efter 40 års drift. Den efterfølgende nedrivning (dekommissionering) af reaktoren er en langvarig og kompliceret proces, som sammen med bortskaffelse af andre nukleare anlæg på Risø gennemføres af en uafhængig organisation, Dansk Dekommissionering, der er oprettet til formålet. Med lukningen af DR3 afsluttedes en æra i dansk forskning, hvor neutronerne fra reaktoren har været anvendt i en forskning, der har haft en førende position på verdensplan.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Forskningscenter Risø. Forskning i vindenergi skal udvide vidensgrundlaget for design, fremstilling, afprøvning, godkendelse og certificering af vindmøller. Her visualiseres strømningen bag rotoren på en NKT 500 kW-vindmølle med røg fra møllens ene rotorblad.

© Dette billede må du ...

Forskningscenter Risø udvikler apparatur bl.a. til brug inden for materialeforskning. Det viste system skal benyttes i forbindelse med undersøgelse af materialer ved hjælp af højenergetisk røntgenstråling, såkaldt synkrotronstråling. Den indgående synkrotronstrålingsretning er vist med laserlys.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
HBMoel
30/01/2009
Hertz
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki