libido

© Gyldendal

Sigmund Freud. Portræt. Foto fra 1921.

libido, seksualdriftens psykiske energi, ofte anvendt synonymt med seksualdrift (se også drift). Med libidobegrebet søgte Sigmund Freud i tilslutning til 1800-t.s sexologi at formulere en fællesnævner for seksualiteten i alle dens normale og patologiske afskygninger.

Libidoen udspringer af forskellige kropslige pirringer, bl.a. i mundzone, i endetarm og i kønsorganer. Disse pirringer frembringer psykiske energispændinger, som i begyndelsen søger udløsning hver for sig under aktivering af deres respektive kropszoner og gennem inddragelse af de adækvate ydre objekter.

Når sådanne spændingsforløb blokeres pga. ydre hindringer eller indre modstand, vil deres energier kunne blandes, ophobes og bindes til bestemte forestillinger for sluttelig at blive kanaliseret i retning af nye mål og nye objekter, der ligger fjernt fra deres udspring.

Freud hævdede, at neurotiske sygdomssymptomer skyldes fejlslagne libidoanbringelser, og at de højeste sociale, kunstneriske og religiøse manifestationer i virkeligheden er forvandlingsprodukter af libidoen og følgelig har en sanseligt seksuel oprindelse.

Endvidere fastslog han, at når libidoen ingen andre udløsningskanaler kan finde, vil den forvandles til angst eller trækkes tilbage til jeget med narcissistisk selvforelskelse til følge.

Freud blev anklaget for at forklare alt seksuelt, men forsvarede sig med, at libidoen kun udgør den ene halvdel af de psykiske drivkræfter, mens selvopholdelsesdrifterne, der sørger for individets fysiske overlevelse, udgør den anden halvdel.

C.G. Jung lagde som Freud vægt på libidoens plasticitet, dens evne til forvandlinger, men hævdede i 1911-12 i opposition til Freud, at libido må forstås som psykisk energi slet og ret, en slags universel livskraft, og ikke som en ensidigt seksuel energiform.

Freud imødekom i 1920 Jung ved at udvide sit libidobegreb, så det ikke kun repræsenterede seksualdrifterne, men livsdrifterne som helhed. Han fastholdt imidlertid i kontrast til Jung idéen om en universel driftsdualisme ved samtidig at indføre kategorien af dødsdrifter.

Denne revision af libidobegrebet vandt ikke større tilslutning, og det er mest almindeligt at anvende Freuds oprindelige definition af libido som seksualdriftens psykiske energi.